Det står der i bogen:

»Mange af indvandrernes børn klarer sig godt og får gode uddannelser.« Elisabeth Arnold (R) i skolebogen De fremmede i Danmark .

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening når 43 procent af indvandrernes efterkommere ikke videre end folkeskolen. Det samme gør sig gældende for 20 procent af børn med dansk herkomst. Mens blot en ud af hundrede danske børn falder fra inden ottende klasse, gælder det ni procent af indvandrernes børn.

»Kriminaliteten blandt indvandrere svarer stort set til danskernes.« Erik Dehn i skolebogen Fra kanoner til klaphatte

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tilfaldt cirka fem procent af alle domme for kriminalitet i 2005 danskere, godt 13 procent af de dømte var efterkommere af indvandrere og cirka 6,5 procent indvandrere.

»Glistrup-partiets arvtagere i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fik i 1998 knap 10 procent af stemmerne. Den nyfascistiske højrefløjs succes synes altså at være et fælles europæisk problem.« Gregers Friisberg i skolebogen Dansk økonomi og politik

»Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedong den kinesiske Folkerepublik som en kommunistisk stat. Mange års borgerkrig var forbi, og resterne af Maos modstandere var flyttet til øen Taiwan. Verdens folkerigeste stat var kommunistisk.« Dette er det eneste, der står om Mao Zedong i Claus Butterschøn og Olaf Ries Ind i historien - Danmark og Verden i 8. klasse .

Ifølge en ny biografi om Mao af Jon Halliday og Jung Chang døde op mod 70 millioner under Mao.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.