Det er blevet en udbredt sport hos danske journalister, at når det går lidt for godt for et parti i meningsmålingerne, så må det være fordi partiet ikke har noget projekt. Jeg ved ikke altid, hvad det er, journalister, som aldrig selv har været i politik, forventer af os.
Vi har et politisk projekt, som vi er stolte af. Det handler om, at vi vælger velfærd og lighed frem for nye skattelettelser. Det er klassisk socialdemokratisk politik. Vi vil for det første sikre velfærden her og nu, og for det andet vil vi fremtidssikre det danske samfund. Derfor skal vi tage vare på, at der fortsat spares op – både privat og offentligt – og at vi træffer kloge beslutninger om langsigtede reformer
Ud over vores omfattende udspil Samling om fornyelse har vi alene siden gruppemødet i august 2006 fremlagt en lang række udspil, som hver især udgør et klart alternativ til regeringens og Dansk Folkepartis blokpolitik.
Lad mig blot pege på et par af udspillene:
· Vi vil bruge penge på at genoprette den kommunale økonomi, som er voldsomt presset af det nuværende udgiftsstop, som skal skabe råderum for skattelettelser.
· Vi vil fjerne kontanthjælpsloftet.
· Vi har fremsat et omfattende børneudspil, som handler om kvaliteten i de offentlige tilbud.
Kære David Trads: Det handler ikke om kandestøberier, men om konkret politik hver eneste dag.