De sidste års udfordringer af demokratiet og retsstaten i Ungarn og de øvrige EU-landes problemer med at finde en passende reaktion fører nu til, at landene i fællesskab indfører et årligt demokratitjek af sig selv og hinanden.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft diskussioner i det forgangne år. Og måske ville de forløb have set anderledes ud, hvis vi havde haft denne her ordning.
- Det vigtigste er, at der ikke er noget med at sige, at det har man ikke lyst til at diskutere. Det kommer automatisk en gang om året, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter at de nye regler er blevet vedtaget på europaministrenes møde tirsdag i Bruxelles.
Det er over halvandet år siden, hans forgænger Villy Søvndal (SF) sammen med sine kolleger fra Tyskland, Holland og Finland tog initiativ til at gøre noget for at sikre, at EU-lande lever op til de fælles værdier.
De foreslog dengang, at det kunne være en mulighed at suspendere udbetalinger fra EU, hvis et land havde problemer med for eksempel at respektere de mest grundlæggende principper for menneskerettigheder, demokratiet og retsstaten.
Lidegaard erkender, at det kommer til at se anderledes ud. Nu bliver der alene tale om en årlig gennemgang, som skal styres af det land, der har EU-formandskabet.
Men han erklærer sig alligevel godt tilfreds, blandt andet fordi det overhovedet er lykkedes at enes.
- Der er nogle lande, som har været udsat for kritik, som ikke har lyst til at komme i en situation, hvor kritikken skulle blive mere udtalt. Og så er der lande, der har været bange for, at EU blev sårbar for kritik udefra, hvis vi begyndte at hænge vores vasketøj til skue.
- Men når vi har så høj stemmeføring i forhold til demokrati og menneskerettigheder i for eksempel Tyrkiet og Rusland, så klinger det jo lidt hult, hvis vi ikke selv er i stand til det og feje for egen dør, siger Lidegaard.
Indtil nu har EU-systemet kun kunnet reagere med at fratage et land stemmeretten, hvis det kommer for meget på kant med værdierne.
Den voldsomme sanktion, der er kendt som "atombomben", blev indført efter bekymringer over højrepopulisten Jörg Haiders Frihedsparti i Østrig i 2000.
- Man har haft det problem, at der er for voldsom afstand mellem total passivitet og det at gøre noget, siger Lidegaard og erkender, at det er følsomt at sidde omkring et bord og pege fingre af hinanden.
/ritzau/