Det handler måske bare om at tage en dyb indånding.
Vi skal lige over et par dage med byger og en lidt vådere weekend - så kommer sommeren tilbage til Danmark.
Budskabet er endnu ikke helt klar til offentliggørelse, men da Avisen.dk personligt opsøger meteorologerne på DMI, må de til sidst gå til bekendelse.
- Jo, det bliver da bedre efter weekenden, siger meteorolog Thyge Rasmussen bag sit skrivebord.
Og selvom hans kollega Jørn Larsen ryster lidt på hovedet og mumler, at man skal tage de der lange prognoser med skepsis, så fortsætter Thyge Rasmussen:
- Det bliver fint og pænt vejr, lidt ligesom vi havde det i weekenden.
Forudsigelse er dog for spinkel til at blive lagt på DMI s hjemmeside.
Så efter byger fra torsdag til søndag, måske med lidt opklaring lørdag, bliver det altså altså mellem 25 og 30 grader og kun enkelte skyer i hele næste uge.
Det er da sommer.