I dag koster det 500 kroner at blive snuppet med et par gram hash i lommen. Hvis justitsminister Lene Espersen (K) får held til at gennemføre et nyt lovforslag, ryger prisen i vejret til 2000 kroner.
Justitsministeriet har onsdag sendt et lovforslag i høring, der vil hæve bødestørrelsen i narkosager markant, og dermed gøre besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug mere bekostelig, end tilfældet er i dag. For at ligge inde med mindre mængder ecstacy og kokain stiger bøden til 3000 kroner. DNY