I eftermiddag siger hele verdenen farvel til Kongen af Pop. Han begraves ved en privat ceremon i Forest Lawn Memorial Park kl. 17 dansk tid.
Den stort anlagte mindehøjtidelighed for Michael Jackson begynder kl. 19 dansk tid i Staple Center i Los Angeles. Showet, hvor bl.a. Mariah Carey og Lionel Richie skal optræde, bliver tv-transmitteret til hele verden.
Og i Danmark vil fans samle sig for at få et sidste glimt af et af vor tids største popikon.
Carina Palms fra den danske Jackson-fanklub Moo-Walkers får besøg af 15 fans.
Og de vil forsøge at holde humøret højt - på trods af den triste begivenhed.
"Det kan godt være, at der kommer lidt tårer. Men jeg tror snart, at jeg er løbet tør for dem. Det har været nogle hårde uger. Men han har jo betydet alt, og jeg har været fan, lige siden jeg var lille," siger hun til Newspaq.
Moo-Walkers arrangerer også en mindeaften i Århus, der også har plads til femten mennesker.
Carina Palms lover, at fanklubben består, selvom hovedpersonen har gået sin sidste MoonWalk.