I gårsdagens udgave af Nyhedsavisen skriver familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K), at hovedansvaret for mobning i folkeskolen ligger hos forældrene. Især er det vigtigt, at forældrene går forrest med det gode eksempel. Jeg mener, at vi skal se på det ud fra en lidt bredere synsvinkel.

Hvem har ansvaret?

Mobning er noget af det mest ubehagelige, der findes. Ansvaret for mobning og bekæmpelsen af dette uvæsen er aldrig rigtig blevet placeret.

Er det lærerne/skolelederne, som skal forhindre det? Er det forældrene, som skal opdrage deres børn til ikke at mobbe andre, eller er det politikerne, som skal sørge for, at lærerne og lederne er uddannet i konfliktløsning?

Som tidligere formand for skolebestyrelsen på min børns skole arbejdede jeg sammen med bestyrelsen på at udarbejde hensigtserklæringer mod mobning. Og i den forbindelse var ønsket om at kunne erklære vores skole mobbefri meget nærliggende. Det er jo et ønske, som de fleste skoler har. Men hvordan skal man i praksis føre det ud i livet?

Pligt til at gribe ind

Selvfølgelig er det forældrene, som skal opdrage deres børn til tolerance, forståelse og en stor mængde tålmodighed overfor andre børn. Pædagogerne og lærerne har pligt til at gribe ind, så snart de oplever mobning, og i grove tilfælde skal de gå videre med sagen til skolens leder. Skolens leder har jo det pædagogiske ansvar og skal efterfølgende sørge for at problemerne bliver løst. De lokale politikere skal selvfølgelig bakke deres ledere op i deres bestræbelser på at forhindre mobning.

Hvis der fandtes en klar definition på forskellen mellem drilleri og mobning, så ville det være meget lettere at bekæmpe mobning. Men den definition findes desværre ikke.

Ud over forældrene må det også være lærerne, som er bedst til at observere, hvornår der sker nogle ting, som ikke skal ske.

På min egen lærerkrop har jeg opdaget, hvor svært det er at gribe ind, men man skal selvfølgelig forsøge at gøre det. Lærerne ved godt, hvornår eleverne trives bedst og dermed lærer mest – det er, når der er trygge rammer, hvor man bliver accepteret, uanset om man er tyk, rødhåret, har fregner eller kommer fra Jylland.

Skrappe regler i Sverige

Svenskerne har gjort noget med deres skrappe regler mod mobning. Bertel Haarder tænker på at gøre noget, og SF i Folketinget vil have, at der skal stå i folkeskoleloven, at alle, der arbejder aktivt inden for skolevæsnet, aktivt skal modvirke mobning. Dermed skal skolelederen arbejde for at stoppe al mobning på vedkommendes skole. Det bliver dermed skolelederens ansvar.

Carina Christensen skriver kun om de mindste børn – men jeg mener, at man skal se dette problem noget bredere. Du kunne jo for eksempel snakke med din ministerkollega, undervisningsminister Bertel Haarder, og dermed kunne I komme med en større og samlet løsning,

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt – tænk over, hvor mange børn der får en dårlig start på livet på grund af mobning! Stop det!