I et stort tv-program til minde om afdøde prins Philip, fortæller hans søn, Charles – prinsen af Wales, at de sidste ord, hans far, hertugen af Edinburgh, ytrede var muntre.
Charles besøgte sin far på sengelejet den 8. april og sagde: – Vi tænker på din 100-års fødselsdag.
Da Charles ikke fik nogen umiddelbar reaktion fra den gamle, gentog han sig selv: – Vi tænker på din fødselsdag, og hvordan vi skal holde receptionen for dig...
Så åbnede Philip øjnene, drejede sit hoved og svarede: – Joo, men så skal jeg jo nok være i live den dag, ikke?
– Jeg vidste, du ville sige sådan, smilte prins Charles tilbage til sin far, som derefter lukkede øjnene og sov. Dagen efter døde han.
I det længe ventede program, som bliver sendt på ondsag, udtaler hele familien sig om den gamle patriark, som næsten nåede de 100 år. Også prins Harry, som taler hjemme fra pragtvillaen i Californien. Her – i sit første "royale projekt" efter han og fru Megan bosatte sig derovre – fortæller han, at hans farfar altid var en kæmpe støtte til dronning Elizabeth. - Han stod ved siden af hende i 73 år, det bliver ikke meget større, siger han.
Prinsesse Anne, hertugens eneste datter, afslører, at han lige til det sidste elskede at læse godnathistorier til alle sine børn, børnebørn og oldebørn.
Andre familiemedlemmer fortæller sjove anekdoter, og de var alle enige om én ting: Han hadede at blive gammel og var sikkert "verdens værste patient", som de siger.