Louise Gade husker tydeligt 13. september i år. En smuk solskinsdag, som hun brugte til at gå en lang tur i Marselisborg Skov. På et tidspunkt parkerede hun barnevognen med sønnen Isak, satte sig på en bænk, fandt sin mobiltelefon frem og skrev en sms til partifællerne Bünyamin Simsek og Gert Bjerregaard: »Håber, I nyder at sidde til budgetforhandlinger lige nu, for jeg nyder at sidde her i solskinnet«.

»Det var mit bidrag til de forhandlinger,« griner Louise Gade.

Der var slet ikke noget, der gibbede i den tidligere borgmester og nuværende Børn-og Unge-rådmand for at tage del i det politiske spil. I barnevognen lå nemlig noget, der var vigtigere og større end politik, og Louise Gade har nydt afbrækket fra det travle politikerliv for i stedet at være fuldt og helt sammen med sin søn.

I dag går den imidlertid ikke længere. Arbejdet kalder igen.

»Nu må jeg da også sige, at det gibber i mig efter at komme i gang igen. Jeg ser frem til at blive genoptrænet til at tænke klart og komme af med ammehjernen. Men det er også med en del tristhed og vemod over at skulle se min søn mindre,« siger hun.

Vil prioritere hårdere

Når Louise Gade rykker ind i rådmandskontoret igen, bliver det med en anden indstilling til arbejdet, end hun har haft før sin fødsel.

»Det at arbejde i døgndrift, som jeg har gjort, siden jeg blev borgmester, er overstået. Jeg er nødt til at prioritere hårdere og skille alt det uvæsentlige fra. Der vil være aftenmøder og debatter, som jeg må sige fra over for, fordi jeg vil have mere tid til mit barn. Jeg har haft ry for at gå meget ind i sagerne og spille en aktiv rolle i den daglige ledelse, men det må jeg trække mig lidt tilbage fra og fokusere på det politiske,« siger Louise Gade, som også vil arbejde på nedsat tid indtil nytår for stadig at kunne amme.

Men hvordan er den indstilling til arbejdet forenelig med hendes faglige stolthed?

»Jeg tror, at det er et dilemma, som alle børnefamilier står i. Man vil gerne være mere hos sine børn, og man vil gerne gøre mere på sit arbejde. Jeg tror, at man må lægge den dårlige samvittighed fra sig og sige, at når jeg er på arbejde, så er jeg også 110 procent til stede. Og jeg er sikker på, at jeg kommer til at levere en indsats, som jeg stadig kan være tilfreds med,« siger Louise Gade.

At arbejdet nu bliver skubbet i anden række, er et brud med det gængse billede af karrierekvinden Louise Gade.

Hun strøg ind i Århus Byråd som 21-årig fra en placering som nummer 17 på Venstres opstillingsliste, arbejdede ved siden af byrådet som advokat, indtil hun blev borgmester som 29-årig, og sidder nu på kommunens tungeste rådmandspost.

»Udefra kan det måske se ud, som om det er kørt efter en skabelon, men det har været præget af tilfældigheder og er en blanding af flid og held. Det er ikke karrieren, der definerer lykke for mig. Det er det, jeg oplever nu. Det er lykke, og det har været planlagt,« siger hun.

Det er ikke kun synet på arbejde, der er blevet forandret for Louise Gade, efter at hun er blevet mor.»Man får en anden sårbarhed og nogle andre bekymringer. Nu er det væsentlige, om mit barn har det godt, og politiske trakasserier virker uvæsentlige. Hvis folk hidser sig op og siger mindre pæne ting, er det lettere bare at trække på skuldrene nu og tænke: Herregud, jeg har vigtigere ting derhjemme. Det havde gået mig mere på tidligere,« siger hun.

Mindre byrådsgruppe

Det politiske landskab i Århus har ændret sig markant i løbet af Louise Gades barselsorlov. Da hun sidst ledede et møde i Venstres byrådsgruppe, sad de 11 omkring bordet, men efter at Niels Brøchner og Ibrahim Gøkhan har fundet nye politiske legekammerater, er der nu kun brug for ni stole. Samtidig kan Socialdemokraterne og De Radikale nu selv mønstre et flertal og sidder umiddelbart tungt på magten i Århus.

Alligevel afviser Louise Gade, at faneflugten har svækket partiet.

»Jeg synes faktisk, at vi er kommet styrket ud af det. Venstres gruppe har aldrig været så fasttømret som nu. Hidtil har vi skullet bruge en del energi på at blive enige internt, og den energi kan vi nu bruge udadtil. Og borgernes opbakning til Venstre er jo ikke svækket af, at der er to, der har fundet nye græsgange,« siger Louise Gade, som er træt af, at Venstre bliver beskyldt for at føre en skinger oppositionspolitik.

»Det er efterhånden blevet en mærkevare for flertallet i Århus Byråd ikke at mene noget om noget, og det er svært at få en debat op at stå på politiske præmisser. Det er en nedslående debatkultur, hvor man ikke tør lade holdninger brydes, og jeg kunne godt ønske, at man kunne få nogle klarere udmeldinger fra borgmesteren,« siger Louise Gade, som således allerede har taget hul på den politiske tvekamp med Nicolai Wammen frem mod næste kommunalvalg i 2009.

Ammehjernen er øjensynligt allerede på retur. Selvom politik er rykket i anden række, er ambitionerne hos Venstres leder stadig aldeles intakte.