De danske curlingkvinder fejede i nat en vigtig sejr hjem ved EM i skotske Aberdeen.
Kampen udviklede sig ellers til en sand midnatsgyser, før skipper Angelina Jensens hold kunne notere en sejr på 5-4 over Sverige.
Danskerne fik udlignet til 3-3 i ottende ende og udlignet igen til 4-4 i tiende og sidste ende. Dermed var en ekstra ende nødvendig for at finde en vinder. Men de danske damer viste sig til sidst at være bedst med kosten, og medaljechancerne er efter fem sejre i de første syv gruppekampe stadig store.
Curlingkvinderne vandt sidste år EM-bronze og har i år har vundet VM-bronze, viste sig stærkest til sidst, og medaljechancerne er efter fem sejre i de første syv gruppekampe i den grad til stede. Det skriver spn.dk.
Med fem sejre i hånden indtager de danske curlingkvinder andenpladsen inden de to sidste kampe. De fire øverste hold fortsætter til medaljekampene.
De danske curlingherrer kommer til gengæld ikke til at kæmpe om medaljer, men kan alligevel rejse hjem med oprejst pande. For efter lutter nederlag i holdets fem første kampe, fejede skipper Ulrik Schmidts tropper sig til en stribe af sejre tirsdag. Først en 9-3-sejr over Finland og senere en 7-4-sejr over Tjekkiet.