Det Faglige Hus: Vi nyder godt af de andres anstrengelser

Johnny Nim erkender, at medlemmerne af de gule fagforeninger nyder godt af de resultater, som de traditionelle fagforeninger og deres medlemmer har tilkæmpet sig over tid.
Johnny Nim mener ikke, at der grund til at have dårlig smag i munden over, at medlemmer af Det Faglige Hus høster frugterne af det arbejde, som LO og FTF har sikret sine medlemmer.
Johnny Nim mener ikke, at der grund til at have dårlig smag i munden over, at medlemmer af Det Faglige Hus høster frugterne af det arbejde, som LO og FTF har sikret sine medlemmer. Foto: Det Faglige Hus

Stifteren af Det Faglige Hus, der med over 110.000 medlemmer er landets største såkaldte gule fagforening, har vakt opsigt med et debatindlæg på Altinget.dk.

Johnny Nim stiftede tilbage i 1988 Det Faglige Hus. Formanden for og stifteren af det gule fagforbund skriver i sit indlæg, at det Det Faglige Hus i disse år oplever medlemsfremgang, og samtidig er han ikke bleg for at erkende, at medlemmerne nyder godt af det arbejde, som de overenskomstbærende fagforeninger og deres medlemmer har kæmpet sig frem til.

- De overenskomster, der er til forhandling og genstand for en mulig konflikt, gælder også en del af vores medlemmer. De nyder altså også godt af de goder, som de andre fagforeninger forhandler hjem – og høster frugterne af deres anstrengelser, herunder en eventuel strejke og lockout.

Til Netavisen Pio udtaler formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, at det er "befriende" at Johnny Nim nu "indrømmer, at de nasser på de rigtige fagforeningers arbejde".

LO's næstformand Ejner K. Holst udtaler til samme netmedie:

- Det er jo en ren tilståelsessag. Nu indrømmer de gule, hvad vi andre har sagt hele tiden, siger han.

Johnny Nim mener ikke, at der er grund til at have en dårlig smag i munden over, at medlemmerne af Det Faglige Hus nyder godt af de aftaler, som de overenskomstbærende LO/FTF-fagforeninger har sikret sine medlemmer.

- Skal vi have en dårlig smag i munden over det? Tja, som sagt har LO selv afvist et samarbejde med os, skriver han.

Senest i 2012 søgte Det Faglige Hus om optagelse i LO, hvilket blev afvist. 

 

Læs hele indlægget her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.