Hvor stort et problem er racisme i Norge?
»Racisme er et stort problem, men vi kender ikke omfanget, for der er ingen politisk villighed til at undersøge det.
Myndighederne siger, at de har nul-tolerance over for racisme, men hvis du spørger dem, hvem der har fået en reprimande på grund af racisme, så er svaret: ingen. Vi har klager i forhold til skoler, læger, stort set alle offentlige instanser, men vi taler for døve øren, når vi påpeger det.«
Vokser problemet med racisme?
»Vi kender som sagt ikke omfanget, men racisme er ligesom en kræftsvulst. Den vokser og går ikke væk af sig selv.«
Ser I mange sager som Ali Farahs?
»Det eneste, der er enkeltstående omkring Ali Farahs sag, er, at den er godt dokumenteret. Hvis der ikke var så mange vidner, så havde Ali ikke været andet end en del af en statistik. Det, der er sket i parken, viser én ting: at vi i høj grad har et problem.«