Ligesom mange af os går i fitnesscentret flere gange om ugen eller snører løbeskoene regelmæssigt, bør vi afsætte tid og kræfter til at få hjernen i topform. For simpel træning kan f.eks. sagtne forfaldsprocessen og holde demens fra døren, ligesom man kan justere eller ændre sine tanker, holdninger og adfærd. Det viser ny forskning om hjernen, siger hjerneforsker Troels W. Kjær i et interview til FEMINA.
Sammenhængen mellem fysisk træning og træning af hjernen har man kendt i ca. 10 år. Man ved også, at man kan træne sin hjerne isoleret ved at løse konkrete opgaver, der kræver, at man vrider sin hjerne. Men der er kommet et par forbehold til.
Sådan spotter du en kvindelig psykopat – se tegnene på femina.dk
- Der er mange, der tror, at ældre mennesker kan undgå at blive demente, hvis de bliver ved med at løse sudoku og krydsord, når de er flyttet på plejehjem. Eller fortsætter med at spille whist til det sidste. Men det styrker faktisk kun hjernen, hvis personen ikke er særlig god til det og sætter sig for at lære det, siger Troels W. Kjær.
- Det er altså ikke noget nyt, at det er godt at bruge hjernen, men nu er der fokus på, hvor vigtigt det er at bruge den alsidigt. Det betyder, at vi skal gøre ting, vi ikke plejer at gøre, siger han.
Identificér det, du har svært ved
Den form for hjernetræning, Troels W. Kjær slår et slag for, behøver ikke være specielt kompliceret. Det er kun godt, for det får os måske til at være opsøgende og bevidst om situationer, hvor man kan snuppe et par minutters hjernetræning.
100 kalorier – så lidt eller meget kan du spise for dem. Se listen på femina.dk
- Find ud af, hvad du har svært ved og gerne vil blive bedre til: Er du asocial? Dårlig til at sætte dig i andres sted? Glemmer du navne? Og lov så dig selv, at du i mindst 10 minutter hver dag helliger dig hjernen. Grib gerne muligheder for at træne hjernen i køen eller kantinen, til sociale arrangementer eller til foredrag, siger hjerneforskeren.
Arv, miljø og træning
Gener har selvfølgelig betydning for, hvor skarpe vi kan blive, men der er mere end arv i vores IQ, ifølge Troels W. Kjær.
- Et tocifret procenttal har med gener at gøre. Men om det er 10 eller 30 procent tør jeg ikke sige, men når præstebørn bliver præster og lægebørn læger, er det ikke, fordi de har hjerner, der er specielt beregnet til netop de fag. Det er miljøet, der påvirker dem, siger han.
Og hjernetræning, kan man tilføje. Fra 25-årsalderen går det kun ned ad bakke, så meget ved vi.
- Du kan træne dig op og blive bedre til noget, end du nogensinde har været, men du kan ikke stoppe udviklingen, ligesom du kun kan forlænge livet ved at holde kroppen fit for fight, siger Troels W. Kjær til FEMINA.