En gammel suppeterrin eller en brugt mobiltelefon.
Genbrug hitter, og det er også o.k. tænke i genbrug, når det kommer til julegaverne. Det siger Gitte Hornshøj, som holder foredrag i takt og tone.
Hun mener ligefrem, at genbrugsgaver kan være et udtryk for næstekærlighed, fordi det typisk tager længere tid at finde en genbrugsgave frem for bare at købe nyt.
- En gave givet med hjertet er bedre end en gave givet med pengepungen. Det er sådan, det bør være, siger Gitte Hornshøj.
Ifølge professor i økonomisk psykologi John Thøgersen fra Aarhus Universitet kan genbrugsgaven bruges til at vise omtanke.
Det er nemlig ikke gavens brugsværdi eller dens økonomiske værdi, som er det primære for de af os, der lever i overflod.
- Det væsentligste ved gaven er omtanken og historien. Alle og enhver kan købe en ny gave, men der er noget unikt over en brugt, som du har brugt tid og anstrengelser på at finde, siger John Thøgersen og tilføjer:
- Jeg vil vove den påstand, at historien kan blive bedre med en brugt gave, fordi vi taler om noget, der kan være unikt i relationen imellem giveren og modtageren.
DBA undersøgte tidligere år danskernes genbrugsvaner, og her fremgik det, at 68 procent af danskerne har købt eller solgt brugt inden for det seneste år. Det er en stigning på fem procentpoint sammenlignet med 2017.
Men det er ikke længere kun keramik og møbler fra 50'erne og 60'erne, som der er bud efter. Det er også nyere ting.
Det forklarer Frederik Larsen, som tidligere har forsket i genbrugshandel ved CBS, og som nu rådgiver virksomheder i bæredygtige løsninger i firmaet In Futurum.
- Det kan være en brugt Carhartt-jakke eller en mobiltelefon, som kan købes brugt i samme stand og med samme garanti som en ny, men som bare er meget billigere, siger Frederik Larsen.
Teknologien spiller en stor rolle i udbredelsen af genbrugshandlen.
Frederik Larsen nævner Den Blå Avis som det store e-handelssted for brugte ting samt iRep som et eksempel på en virksomhed, der har skabt en forretning på at istandsætte og videresælge brugte mobiltelefoner.
- Tilgængeligheden på nettet har gjort det lettere at finde brugte ting. Nu kan man sidde derhjemme og lede efter brugte ting, siger Frederik Larsen.
Men om tendensen også vil forplante sig til årets julegaveindkøb er et åbent spørgsmål.
I DBA's genbrugsundersøgelse er danskerne blevet spurgt, hvordan de har det med at modtage brugte gaver.
49 procent svarer, at de ikke har noget imod at få en gave, der er brugt, men alligevel er det kun en tredjedel, der kan finde på at give en brugt gave.
Hvordan hænger det sammen?
- Den væsentligste grund er, at det er besværligt. Hvis du finder en brugt gave, så er det enten et resultat af held, eller fordi du har brugt meget tid på det. Jo mere tid, det kræver at finde en unik, brugt ting, jo mindre sandsynligt er det, at du finder den, siger John Thøgersen.
Dernæst kan det spille ind, at brugte gaver typisk ikke kan byttes.
Og endelig kan der være frygten for, at den brugte ting bliver opfattet som et forsøg på at være fedtet.
- Sættes billig sammen med gaver, så betyder det, at vi er enten fattige eller fedtede, og det er der ingen, der har lyst til at signalere. Det gør folk tilbageholdende med at give brugte gaver, siger John Thøgersen.
Men på den anden side kan den brugte gave også være både unik og sjælden, og den kan såmænd også koste en bondegård.
- I gavesammenhæng kan en brugt ting, som er et fund, blive meget positivt opfattet af modtageren og have langt større værdi end en ny ting, uddyber John Thøgersen.
- Derudover får man en historie med om gaven. Det kan være varens historie, eller det kan være den proces, som gavegiveren har været igennem for at finde gaven.
Og hvad er den perfekte genbrugsgave så?
Især gaver med affektionsværdi har særlig høj status, mener Gitte Hornshøj.
- Det kan være bedstefars manchetter eller en gammel suppeterrin. Det kan være gamle smukke skåle, som er blevet hippe igen, eller det kan være smukke champagne- eller portvinsglas, som sikkert får en renæssance, siger hun.
- Det kan en gammeldags kødhakker til en person, der er vild med at lave mad. Det kan være gamle ting, som bedstemor havde, og som man måske slet ikke kender til længere.
/ritzau fokus/
Af Morten Steiniche/ritzau fokus/