Han har brækket hendes næse to gange, banket hende flere gange, taget kvælertag og truet med at slå hende ihjel, men hun rejste sig hver gang, for hun skulle jo trøste børnene.
»Nogle gange så pigerne det, andre gange håbede jeg på, at de sov. Jeg ved ikke præcis, hvor meget de har hørt og set. Men når han ikke var voldelig mere, og jeg var faldet lidt til ro, så gik jeg ind til børnene. De sagde ikke noget, og jeg bagatelliserede volden for at gøre børnene trygge. Vi talte ikke om det, for jeg sagde, at alt var godt igen,« fortæller Anne, der har to piger på syv og otte år.
Volden stod på i ni år. Hun ville ikke gå fra manden, for hun syntes, det ville være synd for børnene, at miste deres far, for han havde jo også sine gode sider.

Politiet bankede på

Men en lørdag eftermiddag, hvor bølgerne gik højt, ringede en bekendt til den sociale døgnvagt, der troppede op sammen med politiet. De tog manden med, og så sluttede volden.
»Jeg fik psykologhjælp, men jeg kunne ikke få nogen hjælp til mine piger. Kommunene sagde, at det måtte jeg selv betale for, og det kunne jeg ikke, for jeg var sygemeldt og havde ikke penge til det. Det var jeg meget ked af, for da jeg endelig turde går fra min mand, forstod jeg jo også, hvad det har gjort ved børnene. De har levet med det så længe, fordi jeg troede, det var til deres bedste, og det gør ondt at erkende, at jeg tog fejl,« fortæller Anne.

Glemmer børnene

Så ud over at hun selv trængte til hjælp for at komme videre som menneske, trængte hun også til hjælp som mor.
Hun var godt klar over, at hun havde omsorgssvigtet børnene, og skyld og sorg er svære følelser at tackle, når man også skal opdrage sine børn og sætte grænser.
Anne er langfra alene med sit problem. Tusindvis af kvinder og børn lever med det, og derfor har Mødrehjælpen startet særlige børnegrupper, hvor de sætter fokus på de problemer, børnene får:
»Man glemmer børnene. Man fokusere på kvinden, og det er selvfølgelig naturligt. Men børnene lider også. Det er meget almindeligt, at kvinderne ikke kan sætte grænser for børnene. De har så dårlig samvittighed over det, de har udsat børnene for, og så vil de sone deres skyld. Derfor bliver mange mødre grænseløse, og det er skidt for børnene,« forklarer psykologen Jette Jebens fra Mødrehjælpen.
Det er nu over et år siden, Anne kom væk fra sin voldlige mand. Hun bor alene med pigerne, og de har aldrig haft det bedre,
»Jeg kom i kontakt med Mødrehjælpen, og for nylig begyndte begge mine piger i børnegruppen, og det har været utroligt godt. Jeg har også fået hjælp, og nu kan jeg godt overskue en konflikt med mine børn uden at få dårlig samvittighed « fortæller Anne.
Anne er et opdigtet navn. Hun har selv ønsket at være anonym, men redaktionen kender hendes rigtige identitet.

Tørre tal om tæsk
I lørdags var det den internationale dag mod vold mod kvinder, men der var ikke meget at fejre. 65.000 danske kvinder udsættes for fysisk vold hvert år, og den største andel er blandt de helt unge. Man skønner, at 40.000 af kvinderne udsættes for vold i parforholdet, og der er ikke noget, der tyder på, at problemet bliver mindre. Omkring 25 kvinder dør hver år som følge af vold. Den psykiske vold er der ikke tal på.
Kilde: Dert Nationale Voldsobservatorium