Der er tilsyneladende mange unge mennesker, som synes det er smart at bruge snus. Det viser en undersøgelse.
Undersøgelsen viser også, at snus skader tandkødet, misfarver tænderne og farver spyttet brunt.
En ny lovgivning er trådt i kraft og bandlyser alle slags nikotin på gymnasier og erhvervsskoler - for eksempel snus -, som kan give skader i mundhulen og misfarvninger på tænderne.
Andelen af gymnasieelever, der dagligt bruger snus, er steget markant de senere år. Således brugte 11,3 procent blandt gymnasiedrenge og 1,6 procent blandt gymnasiepiger i 2019 dagligt snus, mens det fem år tidligere kun var 1,9 procent af drengene og 0,2 procent af pigerne.
Nikotinen i snus gør det også nemt at blive afhængig og kan måske få flere unge til at ryge, men der kan også ske voldsomme skader i munden.
- Snus irriterer mundslimhinden og kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper med at bruge snus, fortæller Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
Snus kan skade tænder og mund
Snus indeholder nikotin og kræftfremkaldende stoffer ligesom cigaretter. Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen lægges. Disse slimhindeforandringer forsvinder, når man holder op med at bruge snus, men
Men snus kan altså få tandkødet til at trække sig tilbage, så mere af tænderne synlige, og det kan misfarve tænderne samt farve spyttet brunt.
I 2017 gennemførte Tandlægeforeningen en rundspørge blandt 527 tandlæger, som viste, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brugen af snus.
Slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, er de mest udbredte skader. Dertil kommer, at en tredjedel af tandlægerne også ser patienter med misfarvninger på tænderne.