Tidligere på ugen hejste rederiet J. Lauritzen Dannebrog på to af sine fragtskibe. Læs her om shipping, som sammen med brancherne omkring er et af de allerstørste erhverv i Danmark:
* Danmark har en af de største handelsflåder i verden takket være store rederier som Mærsk, Norden, DFDS og Lauritzen.
* Mærsk driver verdens største flåde af containerskibe, men også inden for tankskibe, færger og specialiserede servicefartøjer rangerer danske skibe højt på listerne.
* Danmark er nummer syv på verdensranglisten målt på hvor mange skibe, danske selskaber driver. Grækenland, Japan og Kina har de største handelsflåder målt på den skala.
* Kigger man i stedet på, hvor skibene har flag, ligger Danmark som nummer 13. Panama, Marshalløerne, Liberia og Hongkong er de største flagstater.
Kilde: IHS Seaweb, Danske Rederier.
/ritzau/