Det kan tage op til fem dage for et brev at komme frem, posten bringes kun ud fem dage om ugen i stedet for seks, og Post Danmark kan droppe mellemdage som for eksempel fredagen mellem Kristi Himmelfart og weekenden.

Det er nogle af konklusionerne i den nye postlov.

Med afskaffelsen af dag til dag-levering afskaffer man groft sagt brevet, konkluderer Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

- Det rigtige brev, der går fra dag til dag, forsvinder og bliver nedgraderet til ikke engang et B-brev, men nærmere et C-brev, så det bliver mindre og mindre interessant at bruge, siger han til Ritzau Fokus.

De langsommere leveringstider på post kommer ifølge Salamon til at kræve, at privatpersoner planlægger bedre, når de sender post.

NYHEDER

Læs også:

Den nye regering har sat navne på de nye ministre

Fødselsdagskort og breve med tidsfrist, som man før kunne regne med, var fremme dagen efter, skal times og tilrettelægges uden garanti for en fast leveringsfrist.

Samtidig med brevenes tilbagegang er der fuld gang i pakkeforsendelserne.

Danskernes store lyst til at handle på nettet gør, at der bliver flere og flere pakker at levere, og konkurrencen på området er også præget af, at flere distributører har set guldgruben.

- Vi vil fortsætte med at levere pakker fra dag til dag, slår Morten Nielsen, der er kommunikationschef i Post Danmark fast.

- Samtidig vil vi også udvikle en form for dag til dag-produkt til breve, så man, hvis behovet opstår, fortsat kan være sikker på, at et brev kommer hurtigt frem.

Men et sådan produkt vil kræve mere end blot en tur op til den velkendte røde postkasse på gadehjørnet.

NYHEDER

Læs også:

Regioner: Sørgende pårørende mister refusion på grund af bureaukrati

Den politiske aftale lægger op til, at et hastebrev i fremtiden skal indleveres på et posthus eller i en postbutik i et supermarked.

- Selve A-brevet forsvinder, for skal noget hurtigt frem, skal man i fremtiden behandle det som man ville, hvis man skulle sende en pakke.

Det er ikke nok at putte det i postkassen længere, siger Martin Salamon.

Han mener dog ikke, at brevet vil uddø helt. Flere hundrede tusinde danskere er i dag fritaget for kravet om at kommunikere med det offentlige digitalt.

Selv om det er nemt at antage, at det primært er den ældre generation, mener Louise Kampmann, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, ikke, at den manglende digitale forståelse forsvinder om en generation eller to.

- Jeg tror ikke, vi skal anskue det kun som en generationsting, for selv min generation i starten af 40'erne kan jo også opleve om nogle år, at der er kommet ny teknologi, som vi så føler os fremmede overfor. Der vil nok altid være en eller anden gruppe af borgere, som står uden for det digitale fællesskab i nogen grad, siger hun.

Desuden vil der alle dage findes visse ting, som Digitaliseringsstyrelsen ikke kan overtage på trods af 86,5 millioner digitale forsendelser fra det offentlige sidste år.

Louise Kampmann forklarer, at det kan være ting som prøveglas og sygesikringsbeviser.

NYHEDER

Læs også:

21-årig mand dømt for voldtægt af pige i sommerhus