Danske boligejere med håret i postkassen på deres gamle usolgte adresse forsøger at dække tabet ved at leje deres boliger ud til ublu priser.
Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) mærkes konsekvenserne af boligkrisen tydeligt med et stort antal sager om private boligejere, der lejer for dyrt ud.
Omkring 600 sager er i øjeblikket under lup hos organisationen. Men det reelle antal er langt højere, oplyser sekretariatschef Claus Højte.
"Vi ser formentlig kun toppen af isbjerget. Et stigende antal lejer deres ejer- eller andelsboliger ud, fordi de måske ikke kan få dem solgt. Og så forventer mange at få dækket alle omkostninger, inklusive afdrag på lån. Men det kan de altså ikke. De kan tage en leje som svarer til, hvad man må tage for en almindelig lejebolig," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq og tilføjer:
"Det viser sig at komme som et chok for mange boligejere."
Ni ud af ti sager ender i kommunernes huslejenævn, hvor de fleste ejere bliver dømt til at nedsætte huslejen i forhold til, hvad andre lejligheder i området koster.
Hvis lejeren har boet der under et år risikerer udlejeren endda at skulle betale lejeren med tilbagevirkende kraft.
Hos landets boligadvokater ses sagerne nu igen i stort omfang, som det også var tilfældet midt i 90'erne.
"Vi ser, at folk sidder med to boliger og så vælger at leje den ene ud. Huslejen bliver af og til fastsat for højt i forhold til de gældende regler. Der ser vi eksempler på, at huslejen skal halveres eller mere," siger formand for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner.
Ifølge LLO tager private udlejere ofte så meget som 1.500 kroner per kvadratmeter om året, hvor de måske kun må tage højest 1.000 kroner.
Hvor meget kvadratmeterprisen må koste afhænger nemlig af, hvordan lejligheden ser ud - om der f.eks. er nyt bad, nyt køkken, termoruder - og hvor den ligger.
Problemet med for høje huslejer kunne løses ved, at kommunerne bliver forpligtet til at lægge statistik over lejepriserne ud på nettet. Det er både LLO og Danske Boligadvokater rørende enige om.
Men forslaget skydes ned af socialminister Karen Ellemann (V):
"Det vil indebære et enormt bureaukrati. Det er både urealistisk og uacceptabelt, hvis kommunerne skulle gennemregne samtlige danske private og regulerede udlejningsejendommes huslejeberegninger," siger hun til Newspaq.
Hun er tilfreds med, at sagerne i dag bliver afgjort i huslejenævnene.
"Jeg går absolut ind for, at lejerne skal kunne klage, hvis de mener, at lejen er for høj. Det har vi allerede et velfungerende system med huslejenævnene til i dag," siger hun.