Stilren porcelænslampe fra kunstneren Erik Magnussen sættes i produktion igen og får navneforandring
Af Christina Alfthan
chal@avisen.dk
@BRØD MED INDRYK:Før hed den Porcelouis, nu hedder den Porcelight. Men udover navnet, er intet ændret. Den lille fine desingerlampe af porcelæn, som kunstneren Erik Magnussen designede i 1982 for Louis Poulsen, er igen i produktion. Men nu er det et rent con amore projekt.
Det er nemlig Michael Goldschmidt, der er tidligere ansat hos Louis Poulsen, der på sine gamle dage har fået lyst til at genoplive lampen, der nu er sat i produktion i Thailand.
Designet er stadig det samme, og Erik Magnussen er et kvalificeret bud, hvis man vil have lidt dansk design i hjemmet. Han er blandt andet kendt for den cylindriske Stelton-thermokande. Han har vundet flere designpriser og er repræsenteret på museer verden over. Og så giver procelæn et meget fint og blødt lys.