Skal det være en natursten eller en finpudset en af slagsen. Skal de i kirken synge Nu falmer skoven , og skal der være hvide liljer på kisten?

Statens Museum for Kunst tilbyder i foråret et kursus, hvor deltagerne ender med at designe deres egen kiste, gravplads eller begravelse.

»Der er en kæmpe interesse omkring det med, hvordan andre lader sig begrave. Og mange vil gerne være lidt på forkant med deres egen begravelse, så de ikke overlader det til andre,« forklarer Anne Grethe Uldall, der er kunstformidler på Statens museum for Kunst.

Noget særligt

En af landets mest kendte kirkegårde er Assistens Kirkegård i København. Her ligger H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, og her kender Gitte Lunding Johansen, der er antropolog og centerleder på Kulturcentret Assistens, også til det med, at vi selv vil bestemme, hvordan den sidste rejse skal foregå.

»Det handler om selviscenesættelse. Man vil gerne være på, og man vil gerne være noget særligt. Også mange unge mennesker begynder at designe deres egen begravelse. Simpelthen fordi de vil have tjek på tingene.«

Deltagerne på kurset skal forsøge at fortolke, hvordan de er som personer. Og bagefter vise det på gravpladsen eller ved de sange, der skal synges i kirken, forklarer kunstner og antropolog Michelle Eistrup, der står for kurset.

Færdige gravpladser

»Jeg vil gerne give dem mulighed for at lave noget, der er lidt skørt. Jeg tror, vi er ved at være klar til noget nyt – noget mere individuelt. Hvis du er fisker, så bliv begravet i en fisk. Eller hvis du altid har ønsket dig en Mercedes-Benz, men aldrig fik dit ønske opfyldt, hvorfor så ikke blive begravet i en?« siger Michelle Eistrup.

Når kurset er ovre håber kunstneren, at nogle af deltagerne har en klar plan for deres endeligt. Andre vil måske bruge kurset som påskud for at tale med familien om død og om deres ønsker. Andre igen er bare nysgerrige, gætter Anne Grethe Uldall og griner.

»Jeg tror alligevel ikke, at der står 12 færdige gravpladser, når kurset slutter.«