Dansk Folkeparti vil have danske skibe på pirat jagt til at affyre varselsskud for at skræmme piraterne. Og om nødvændigt skal de skyde for at dræbe, mener partiets udenrigsordfører.
"Det er nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt i forhold til de somaliske pirater, hvis fænomenet skal bringes til ophør," siger Søren Espersen i en pressemeddelelse.
Udmelding kommer efter at besætningsmedlemmer fra et sydkoreansk skib havde held til at befrie en gruppe gidsler efter have affyret et varselsskud.
Søren Espersen opfordrer den danske flåde til at følge i sydkoreanernes fodspor. Desuden skal danske specialstyrker sættes på særligt udsatte skibe, der sejler ind i Aden-bugten.
"Det om sig gribende pirateri i Aden-bugten og andre udsatte steder, bør være højt prioriteret i den aktivistiske danske udenrigspolitik. Vi vil derfor indgå i en drøftelse med regeringen om at opprioritere flådens generelle indsats i Aden-bugten," siger Søren Espersen.