Når en kvinde midt i heftige kys siger det er ved at blive sent , så tror mænd, at det er et signal om, at han skal droppe forspillet og komme viderede til det essentielle, så de kan blive færdige.
I virkeligheden mener hun, at der ikke bliver noget knald i aften, og hun skal sove nu.
Det er den amerikanske professor Michael Motley fra University of California, der har undersøgt den forskellige måde kvinder og mænd forstår inddirekte beskeder. Han er kommet frem til, at mænd simpelthen oversætter de fleste inddirekte beskeder, som kvinder giver, til hvad han selv ville have ment, hvis han havde ytret samme omskrivning af sin reelle hensigt.
Manden går tit for vidt
Tidligere undersøgelser viser, at 85 procent af amerikanske college kvinder har oplevet, at en mand er gået for vidt seksuelt selv om hun, mere eller mindre tydeligt, havde sagt nej. Motleys undersøgelser inkluderer ikke voldtægt, hvor mænd har forstået kvindens afvisning, men er ligeglad.
I den nye undersøgelse gav professor Motley 30 kvinder og 60 mænd et spørgeskema. De 30 kvinder og halvdelen af mændene skulle udfylde, hvad de hver især troede, at 16 typiske kvindelige signaler betød. Den anden halvdel af mændene skulle skrive, hvad de selv mente, hvis de havde sagt det samme.
Et typisk spørgsmål var, hvad betyder Jeg ser en anden . Som svar kunne man vælge mellem Jeg vil gerne fortsætte, men du skal vide, at det kun er et engangsknald , Jeg vil gerne fortsætte, men min kæreste må ikke få noget at vide , Jeg vil gerne fortsætte, men hvis vi bliver kærester, skal du være klar over, at jeg er en promiskuøs skøge eller Jeg vil ikke fortsætte .
Mænd forstår ikke et nej
Undersøgelsen viser, at mænd forstår direkte afvisninger som for eksempel Nu stopper du . Mens de havde sværere ved at forstå, hvad kvinden mener, når hun ikke kommer til sagen. I øvrigt svarede ingen af de 30 mænd, der skulle udfylde, hvad de ville mene, hvis de sagde det samme, at udsagnene ville betyde stop.
Tidligere undersøgelser viser, at kvinder er mindre direkte, fordi de er bange for, at manden bliver vred eller ked af, det de siger. Men samme undersøgelser viser også, at mænd har det glimrende med direkte afvisninger, der er til at forstå.