Otte tonstunge kaskelothvaler er på ganske få uger strandet på danske kyst- og strandområder.
Et fænomen, som vi ikke har oplevet i mere end 30 år, da henholdsvis 16 og 13 kaskelotter strandede i årene 1996 og 1997. - Det er historisk, siger Peter Teglberg Madsen, professor og hvalforsker på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Ifølge den danske hvalforsker er kaskelotterne, som alle er hanner, faret vild på deres rutinemæssige færd fra Arktis og ned mod Ækvator, hvor hunkaskelotterne har hjemme.
- Alle kaskelotter bliver født ved plus-minus 40 breddegrader omkring ækvator. Når hannerne bliver store teenagere, forlader de gruppen, og så bevæger de sig enten mod Arktis eller Antarktis, forklarer Peter Teglberg Madsen.
Ved polerne bruger hankaskelotterne mange år på at æde sig store i blæksprutter, fisk og hajer, for hunnerne vil kun parre sig med en tilpas stor hanhval, fortæller hvalforskeren. Når hankaskelotterne vokser sig til en længde på cirka 12 meter, sætter de kursen mod ækvator igen for at parre sig med en hun.
Det er på denne tur, som norske forskere har kortlagt, at de mange hankaskelotter er »faret vild«, fortæller Peter Teglberg Madsen. Normalt vil kaskelotterne, der kommer fra Nordnorge, svømme til højre og dreje vest om og ud i Atlanten, når de møder Skotland og De Britiske Øer.
Men kaskelotterne, der er strandet, har i stedet taget den farlige tur ned gennem Nordsøen.
- Og her har de ekstremt svært ved at komme ud. De er ikke bygget til at være på 20-30 meters dybde, som vi har i Nordsøen - og slet ikke det meget lave vand, der er i Vadehavet, fortæller Peter Teglberg Madsen.
Forklaringen på deres detour kan ifølge ham skyldes den lange periode med ekstrem kulde, der er kommet med vind fra øst hele vejen fra Sibirien. Østenvinden kan nemlig have sat nogle af kaskelotternes naturlige pejlemærker ud af spil.
- Når kaskelotterne trækker mod syd, bruger de formodentligt deres hørelse til at lytte efter lyden fra bølgerne, der slår ind mod den norske - og muligvis den danske - vestkyst til at navigere efter. Men på grund af østenvinden, har der været meget mindre støj fra bølger, som slår ind mod vestkysten, at styre efter. Hvis der ikke er noget støj, der fortæller dem, at de skal trække sig væk fra kysten, forvilder de sig måske længere ind til Nordsøen og den danske vestkyst, forklarer Peter Teglberg Madsen.
Hvalforskeren fortæller, at man så den samme kobling mellem hård og langvarig østenvind og de i alt 29 kaskelotter, der strandede på Rømø tilbage i 1996 og 1997.
En yderligere forklaring på, at så mange kaskelotter strander på samme tid, kan findes i en form for tragisk masseeffekt blandt hvalerne.
Kaskelothvaler er sociale dyr. Når det bliver højvande, og en strandet hval stadig er i live, vil den udstøde nogle kliklyde, som andre hvaler kan høre på flere kilometers afstand.
Det kan lede til, at andre hvaler søger hen imod den strandede hval og lider samme skæbne, fortæller Peter Teglberg Madsen.