Trofast har fans siddet klistrede til tv'et, hver gang Downton Abbey løber over skærmen.
Den populære engelske serie har netop kørt på dansk tv for sidste gang her i juledagene, og selvom det var både en fin og udemærket afslutning, ville mange ønske, den var fortsat endnu en sæson.
Men det gjorde den ikke. Der blev kun seks sæsoner af Downton Abbey, og det er der en god grund til, skriver Billed Bladet
Ikke uden Maggie Smith
Overfor avisen The Sun afslører producren Gareth Neame, at det er den 81-årige Maggie Smith, som har meldt fra til at lave flere episoder af Downton Abbey. Hun spiller enkegrevinden Violet Crawley i serien.
Man kunne godt have forsat alligevel, men produceren fortæller, at det slet ikke ville være det samme:
- Vi kunne nemt have lavet en 7. sæson. Men havde jeg sagt "Vi har ikke Maggie med", ville serien kun have været en skygge af sig selv, siger han.
Der har været rygter om, at der skal laves en film om Downton Abbey. Men det vil produceren ikke hverken be- eller afkræfte.