Hvis du også er en af dem, der grundigt renser dine ører med vatpinde efter hvert bad, skal du måske ændre vaner.
Ørevoks er nemlig rigtig godt for dig.
- Ørevoks smører huden i øregangen og modvirker infektioner i huden. Den medvirker til at opfange smuds og støv, før det når ind til den inderste del af øregangen og trommehinden, forklarer Lone K. Christiansen, der er læge og medlem af SØNDAG’s sundhedspanel.
Guide: Bliv klog på din vitaminpille og vær sikker på, du får det, du har brug for. Se mere på Soendag.dk
Vatpinde presser voksen sammen
Hun peger på, at man derfor skal droppe vatpinden og begrænse øregangshygiejnen til et forsigtigt skyl med håndbruseren og aftørring uden for øregangen. Dryp evt. med lidt madolie for at opløse voksen.
- Det er uhensigtsmæssigt at bruge vatpinde til at rense øregangen. Du risikerer at presse voksen sammen og aflukke øregangen, og det kan give hørenedsættelse, trykken i øret og evt. svimmelhed, forklarer lægen.
Boost din forbrænding og tab op til fem kilo på to uger: Læs hvordan på Soendag.dk
I enkelte tilfælde kan ørevoksen danne en prop i øret, så man nærmest føler, man går rundt i en osteklokke. Og ørevoks kan også være skyld i nedsat hørelse. Her skal lægen skylle øret, så proppen løsninger sig.
Glem maraton: Læs på Soendag.dk, hvorfor du skal holde dig til de kortere løbeture