Uret er sat, og de sidste forberedelser er gjort, men alligevel kan man vågne med et spjæt og et rumsterende hoved flere gange om natten op til en vigtig begivenhed som et tidligt morgenfly, en jobsamtale eller en eksamen.

Den type opvågninger er helt normale. Det er en nødvendighed og et fysiologisk fænomen, der er inkorporeret i vores natur.

Hver eneste nat har alle normale voksne mennesker mellem 25-30 opvågninger foruden en masse småaktiveringer, der monitorerer og sikrer ens befindende.

Er alt trygt og ånder ro og fred, sover man blot videre uden at bemærke opvågningen, fortæller professor i klinisk neurofysiologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet Poul Jørgen Jennum.

Læs også:

Campingpladser er populære – campingvogne er ikke

- Vi lukker vores bevidsthed umiddelbart efter, for vi har ikke brug for at huske opvågningen, forklarer han og uddyber:

- Vores system er meget dynamisk og er lokalisations,- tids- og begivenhedsbestemt. Vi skal være rigtig glade for, at vi har systemet. Det giver mening, hvis man nu skal nå et fly den efterfølgende morgen, at man vågner og er opmærksom på, at uret skal ringe.

Ydre stimuli som lyd, lys og berøringer kan øge vækkegraden, og det samme kan indre faktorer som sygdom, stress og forventninger.

Sover man eksempelvis et farefyldt sted, vil man være en smule præ-vågen. Har man et barn, vil ens hørelse være selektiv i forhold til det, fortæller Poul Jørgen Jennum.

- En lang række af livets situationer medfører varierende grader af angst, glæde, nervøsitet eller bekymring. Det kan alt sammen give anledning til søvnbesvær i en kortere periode - positivt eller negativt. Det hænger sammen med, at vi er evolutionelle individer, som reagerer på livets omstændigheder omkring os, siger han.

Læs også:

Elvira Pitzner er gravid

En vigtig begivenhed næste dag kan trigge opvågningen. For nogle er det til stor frustration, mens andre kort vågner helt for så at vende sig om på den anden side og falde i søvn igen.

Det er meget individuelt, men man kan ikke dæmpe det fysiologiske fænomen, som opvågningerne er. I stedet bør man generelt sørge for at have en rum tid med ro, inden man lægger sig til at sove, fortæller Poul Jørgen Jennum.

Søvnspecialist Torben Jager Petersen, der er leder af søvnklinikken ScanSleep, understreger, at det er meget individuelt, hvordan man slapper bedst af inden sengetid.

- Nogle vil gerne meditere og slappe af. For andre er et varmt bad, sex eller massage noget, som kan få en godt i ro. Andre igen vil gerne være aktive og løbe - det skal bare ikke være lige op til sengetid.

Vågner man midt om natten, er det vanskeligt at forcere søvnen, hvis tankerne om næste dags begivenheder myldrer rundt.

- Hvis man bliver panikslagen om natten, så nytter det ikke, at man prøver at sove endnu mere intenst, siger Torben Jager Petersen og uddyber:

- Man bliver nødt til at acceptere situationen og måske stå lidt op, indtil man finder ro igen. Man kan også lige forsikre sig om, at man egentligt har styr på det hele, og at planen for i morgen er lagt.

Læs også:

Grev Nikolais store brøler