Intet her i livet er gratis - ej heller et lån til en bærbar computer. Derfor bør du tænke dig godt om, inden du kaster dig ud i en rentefri finansiering af en ny studiecomputer eller anden elektronik.
For selvom detailkæder som Fona og Elgiganten med jævne tilbyder gratis finansiering af lån til elektronik, er der altid en pris at betale, mener seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.
- Når du låner penge i for eksempel Fona, forpligter du dig til at købe produktet hos dem, selvom du måske kunne få produktet billigere andre steder. Det svarer til, at du betaler renter indirekte i form af en merpris, siger Morten Bruun Pedersen.
Mange glemmer desuden, at de ikke låner pengene af den butik, hvor de køber produktet, men af den bank, som har en samarbejdsaftale med detailkæden.
Og så snart du skriver under på lånekontrakten, er du ikke længere kunde i elektronikbutikken, men i en bank.
- På den måde opstår der et kundeforhold mellem dig og den pågældende bank, og i den periode, du betaler afdrag, kan banken således altid kontakte dig og tilbyde dig nye lån til en højere rente, siger Morten Bruun Pedersen.
Typisk sender bankerne personligt adresserede breve til deres nye kunder, hvor de vedlægger færdige låneaftaler, som bare kræver en underskrift.
Denne type markedsføring er tilladt - med mindre du specifikt har frabedt dig det ved at blive tilmeldt markedsføringsbeskyttelse på borger.dk.
Elektronikkæden Fona tilbyder i forbindelse med studiestart deres kunder at låne penge i 12 måneder uden ekstra omkostninger. Tilbuddet løber til og med den 13. august 2015.
Kampagnen går under navnet "Tak, Fona - 0 KR. - uden renter og gebyrer". Men måske er det i virkeligheden ikke Fona, man bør takke. For når man låner pengene, er det i virkeligheden banken Resurs Bank, som er långiver.
Og det skulle gerne fremgå tydeligt af Fonas annoncer og den låneaftale, man underskriver, siger pressemedarbejder i Resurs Bank, Søren Kargaard.
- Man skal virkelig have lukket øjnene, hvis det kommer bag på dig efterfølgende, hvem du låner penge hos, siger han.
Søren Kargaard vil ikke udtale sig om den konkrete aftale med Fona, men siger, at låneaftalerne generelt fungerer på den måde, at detailbutikkerne betaler den omkostning, som er forbundet med lånet.
Fakta:
En bank må som udgangspunkt godt sende dig breve med lånetilbud eller ringe til dig, hvis du ikke står registreret på den såkaldte Robinsonliste, som markedsføringsbeskyttelsen kaldes. Listen er opkaldt efter Robinson Crusoe og er til husstande, som gerne vil være i fred for reklamer. Det er CPR-registeret, der registrerer markedsføringsbeskyttelsen og udarbejder Robinsonlisten. Firmaer og organisationer har pligt til at undersøge, om du står på listen.
Kilde: Borger.dk
/ritzau/FOKUS