Har du nogensinde stået i Royal Copenhagens butik på Amagertorv i København og overvejet, hvordan en Flora Danica-tallerken kan koste mere end 10.000 kroner? Eller fået et mindre chok ved at erfare, at isklokken koster godt 225.000?
Begge dele er utrolig smukke, håndmalede og udsmykket, så man næsten får tårer i øjnene. Men alligevel ... Der er dog en rigtig god forklaring. Og den begynder for 223 år siden, skriver Antikmagasinet Antik & Auktion.
Uundværlige tips når du går på loppemarked. Læs mere på antik&auktion her.
Fra Christian 7. til Katarina Den Store
Da produktionen af det allerførste Flora Danica-stel blev sat i gang i 1790, var det efter ordre fra Christian 7. Tanken var at forære den mest eksklusive gave, man kunne forestille sig, til Ruslands Katharina Den Store. Det ene skal rimeligvis passe til det andet, og man kan jo ikke komme med hvad som helst til tidens mægtigste fyrstinde.
Hvordan skal bordet dækkes? Få en opdateret takt og tone-guide på antik&auktion.dk
Fortællingen om Flora Danica er eksklusiv, og stellet er stadig lige eftertragtet og bliver mest købt af rigmænd fra Asien, Østeuropa og USA. I dag hedder fabrikken ganske vist Royal Copenhagen og ligger i Glostrup. Men her fremstiller man stadig – 223 år senere – stellet på omtrent samme måde, som da de første dele blev inspiceret af hoffets nidkære embedsmænd.
Lene Lykke Hovmand, Antik & Auktion, Aller Media