I det øjeblik en kvinde og en mand skaber nyt liv, blander de også arvemateriale – eller gener.

Og hermed lægges grundstenen til et kompliceret og fascinerende puslespil med generne som 'brikker':

Ethvert levende væsen har ca. 20.000 forskellige gener – med to udgaver af alle gener for hver egenskab i kroppen: Ét, der er arvet fra moderen, og ét fra faderen.

Hvad afgør, om vi ligner mor eller far?

Men hvad afgør så, hvilke træk et barn arver fra sin mor – og hvilke barnet arver fra sin far?

Det forklarer professor og overlæge Lone Sunde i Ugebladet SØNDAG.

– Mange gener findes i forskellige varianter – f.eks. det gen, der koder for øjenfarve, og dermed kan vi få forskellige øjenfarver. Og forskellige varianter af gener har forskellig gennemslagskraft. Når man oplever, at en person ligner den ene forælder mere end den anden, kan det skyldes, at man i mange tilfælde hæfter sig ved et bestemt træk, når man danner sin opfattelse af, hvem vedkommende ligner, siger hun og uddyber:

Læge: Vi grundlægger kroniske sygdomme som børn. Se hvordan på Mama.dk

– Det kunne f.eks. også være højde, hårfarve, næsens størrelse eller lignende. Og hvis man har arvet en variant af et gen, der har betydning for højde fra ens lille far, der betinger lille højde, og mens den variant af genet, som barnet har arvet fra sin høje mor, betinger stor højde – og varianten arvet fra mor samtidig er den med stor gennemslagskraft, så vil man komme til at ligne sin mor mest – altså blive høj.

Derfor ligner nogle børn hverken mor eller far

Men vi kan også komme til at se helt forskellige ud fra vores forældre.

Det er nemlig kun en brøkdel af vores gen-materiale, der overhovedet kan ses, når vi kigger os i spejlet, og i øvrigt er det ikke egenskaber, men anlæg for forskellige egenskaber, der nedarves.

Det siger dit barns navn om din personlighed: Se mere på Mama.dk

Dette indebærer, at selv om en person har brune øjne, kan hun bære genet for blå øjne i sig, og selv om en kvinde er højt bygget, kan hun give genet for ringe højde videre – ligesom vi kan have træk, der går hele 100 generationer, dvs. flere tusind år tilbage.

Vi arver andet end udseendet

Men hvis vi nu bevæger os væk fra udseendet – hvad så med temperament? Intellekt? Sygdomme? Træningskapacitet? Overvægt? Alkoholisme? Og kan man overhovedet tale om, at man kan arve forhold som disse?

Både og, forklarer Lone Sunde.

Bodil Jørgensen blev gravid som 47-årig: Troede jeg var i overgangsalderen. Læs mere på Soendag.dk

– Nogle skal kæmpe hårdere for at undgå f.eks. overvægt end andre, da overvægt faktisk har vist sig at være genetisk disponeret. Så nu kan historien om den overvægtige fortælles på to måder, det er ikke kun dovenskab eller vedkommendes egen skyld, at det ikke er nemt at tabe sig – men det betyder heller ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

– Og hvad angår alkoholisme, har man også stadig mulighed for at påvirke sit eget forhold til alkohol, selv om begge ens forældre drikker, og det er arveligt betinget, fortæller Lone Sunde.

Også andre ting afgør, hvordan vi bliver

Hvad angår f.eks. intellekt og temperament, er der dog også mange andre faktorer involveret end den genetiske arvemasse, understreger overlægen.

Ligesom smagen af den færdige ret afhænger af andet end opskriften, er generne med andre ord ikke det eneste, der afgør, hvordan vi mennesker bliver.

F.eks. har forhold som kost, motion, uddannelse, stress, hygiejne, forurening, opdragelse og meget andet i de fleste tilfælde også større indflydelse på sygdomme end generne, bl.a. fordi disse forhold ændrer genernes aktivitet.