Når vi klikker os ind på net- avisernes forsider er det sjældent for at læse alenlange artikler. Vi gør det som ren og skær overspringshandling.

Og når vi trænger til et frikvarter, gider vi ikke tygge os igennem lange udredninger om finanslovsforlig og pensionsopsparinger. Net- avisernes opgørelser over de mest læste historier taler deres tydelige sprog: Det er historier som Britney viser bryster og scorer ny paparazzi , Hund skød og dræbte sin ejer og 11-årige Ghullam gift med 40-årig mand , der giver et underholdende frirum midt i dagligdagen.

På nettet er vi ifølge medieforsker Peter Bro fra Syddansk Universitet i Odense såkaldte »frirums-fixere« – også selvom vi abonnerer på mere intellektuelle aviser, som sjældent lægger spalteplads til samme type historier. »Det er et frirumsfix fem minutter før, du skal til frokost, eller når du lige er mødt på arbejde. Derfor læser du historier, der ikke er alt for forpligtende,« siger han.

Åben krig

Men betyder det så, at papiraviserne helt har misforstået, hvad folk i virkeligheden gerne vil læse om?

Både ja og nej, mener Peter Bro. I følge ham foregår der en åben krig mellem underholdningsstoffet og informationsstoffet på nettet.

»Det er en klassisk journalistisk diskussion om, hvorvidt man skal give folk det, de gerne vil have eller det, de ikke vidste, de havde behov for. Men for et demokratisk tænkende medie tror jeg bestemt, det er vigtigt at holde fast i, at folk også skal have nyheder, de ikke vidste, de havde behov for,« siger han.

For nogle læsere er frirumsfixet alt, hvad de får af nyheder i løbet af en dag. For andre udgør det kulørte stof kun en del af de artikler, de fodres med, forklarer Peter Bro.

eb.dk deler dagen op

På landets største netavis, eb.dk har webredaktør Erling Tind Larsen en klar opskrift på netavisen succes: Breaking news og underholdning.

»Hos os skal læserne have svar på, om der er sket noget, og resten af tiden skal de føle sig underholdt,« siger han. På eb.dk oprettede man for to år siden en decideret underholdningsredaktion og en sportsredaktion. Og så har redaktionen delt dagen op i forskellige tidszoner.

»Om morgenen er vi meget aktuelle og dermed også meget krimitunge, fordi der ofte er sket noget om natten. Henover frokost og op ad dagen bliver vi mere og mere bløde,« siger Erling Tind Larsen.

Fremtiden er seriøs

Men danskernes læsevaner på nettet komme til at ligne nordmændenes, mener Mark Ørsten, lektor i Journalistik på RUC.

»Vi følger altid to år efter Norge, og der læser man netavis om morgenen og om aftenen på samme måde som en almindelig papiravis. Så danskerne vil formentlig også begynde at læse længere og mere dybdeborende artikler på nettet.«

Jørgen Poulsen, professor i Journalistik på RUC, er ved at færdiggøre en undersøgelse af danskernes brug af netnyheder, og den peger på mindre alsidighed i læsningen.

»Desværre lægger netaviserne op til en vis forfladigelse af nyhedsforbruget, selvom det burde være omvendt, fordi netaviserne har ubegrænset plads og dermed et meget stort udbud af artikler.«

Lisbeth Klastrup, lektor på IT-universitetet i København har netop lagt sidste hånd på en stor undersøgelse af dækningen af valgkampen på nettet. Hun tror, at læserne ville blive kede af det, hvis papiraviserne blev fyldt med stof fra netaviserne. Desuden advarer hun mod at lave top-ti lister over de mest læste historier, hvis man gerne vil byde læserne noget indholdstungt stof, de ikke troede, de havde brug for.

»På grund af webavisernes ofte uoverskuelige design orienterer folk sig måske i stigende grad efter mest læste-kolonnerne. Det kan være farligt, fordi det har en selvforstærkende effekt«.