Vi kender alle til de dage, hvor håret stritter i alle retninger, og det overhovedet ikke er til at sætte. Det skyldes ikke nødvendigvis en urolig nat, men i stedet er det formentlig den shampoo, du vasker håret med, som er synderen.
Ny forskning, der har været publiceret i tidsskriftet International Journal of Trichology, viser, at shampooens pH-niveau simpelthen kan være afgørende for, om du har en god eller dårlig hårdag, skriver Prevention.com.
Brasilianske forskere testede pH-værdien på 123 shampooer, og de fandt frem til, at de typer, som havde en basisk pH-værdi øgede friktionen mellem hårstråene og gjorde dermed håret mere flyvsk. Men denne effekt udeblev ved shampooer, der enten havde en neutral eller sur pH-værdi.
Taber du dit hår? Læs på Femina.dk om hvorfor
Test på dig selv
Udover at gøre håret mere flyvsk, så påvirkede den basiske shampoo hårets overflade ved at ødelægge fibre og dermed øge hårets risiko for at knække, forklarer Maria Fernanda Reis Gavazzoni Dias, der er læge og hovedforfatter til studiet.
Det kan være svært at gennemskue, hvilke pH-værdier forskellige shampooer har. På flere varianter står det dog på, og langt de fleste shampooer er netop sure eller neurale, siger David Kingsley, der er leder af World Trichology Society.
’Den ultimative test er at se sig selv i spejlet. Hvis dit hår ser godt ud, efter du har brugt en shampoo, så bliv ved med at bruge den,’ siger han.
Se kronprinsesse Marys fantastiske frisurer fra 2014 i dette galleri på Billedbladet.dk
Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media