Måske kan du godt genkende en situation på kontoret, hvor kvinderne sidder med store trøjer på, mens mændene synes, der er en ganske behagelig temperatur?
Nu er to hollandske forskere kommet med den videnskabelige forklaring på, hvorfor kvinder fryser, mens mænd har det fint. Forskningen er offentliggjort i magasinet Nature Climate Change, skriver Politiken.
Det viser sig, at kontorers temperatur ofte er indstillet til en bestemt person: Nemlig en cirka 40-årig mand, der vejer omkring 70 kilo. Ideen om at regulere temperaturen efter en typisk medarbejder stammer helt tilbage fra 1960.
Faktisk overvurderer den gængse aircondition-indstilling hvor varmt kvinder har det med mellem 20 og 30 procent, hovedsageligt fordi mænds og kvinders forbrænding er forskellig.
Flere kvinder er, ifølge Politiken, stået frem og har fortalt om deres kølige oplevelser på kontoret, blandt andet her i sommervarmen:
- Man kan vælge mellem at svede på hele turen ind til arbejdet og i frokostpausen, fordi man var nødt til at tage strømpebukser på. Eller man kan gå uden og risikere at fryse hele dagen på kontoret, lyder det fra en forfrossen kvinde.
Kilde: Politiken