At slå en prut er pinligt i vores del af verden, især for os danske kvinder – 72 % af os holder dem tilbage på arbejdspladsen, ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Lactocare. Strategien er dog ikke hensigtsmæssig for dit velbefindende.
– Når du spiser, så bliver maden bearbejdet af bakterierne i tarmene, og det producerer luft – op til to liter i døgnet. Kommer du ikke af med luften, så vil du om eftermiddagen føle dig oppustet og utilpas, forklarer kostvejleder og sygeplejerske Anne-Marie Mortensen fra Madibalance.dk.
Her forklarer en læge, hvorfor du bliver oppustet og får mavesmerter
Prut på skemaet
Hun anbefaler os derfor at prioritere decideret pruttetid, da det for mange er en ubevidst vane at stramme balderne, så luften ikke siver naturligt ud.
Her er 8 tegn på, du skal sige farve til folk, der dræner dig
– Mange gør det måske, fordi de er bange for lugten, men størstedelen af luften i tarmene er faktisk helt lugtfri. Hvis det sker, at dine prutter pludselig har en kraftig og ubehagelig lugt, så kan der være et problem med tarmfloraen – her hjælper lidt fermenterede grøntsager, syrnede mejeriprodukter eller mælkesyrebakteriekapsler med at genfinde balancen.
For meget stress, sukker, alkohol og stærkt krydret mad kan også skabe ”luft”-problemer.
På Femina.dk får du 10 gode råd til, hvordan du får en helt flad mave