Swingerklubber må ikke tage forskellige priser for mænd og kvinder.
Ligehandlingsnævnet afgør gang på gang, at swingerklubber ulovligt har krævet flere penge af de mandlige swingere end af de kvindelige.
Men det må ikke ske i nogen swingerklubber. Det skriver ekstrabladet.dk.
"Det er en grundlæggende problemstilling, når nogen lægger vægt på kønnet som kriterium for, om man skal betale det ene eller andet. Det er ulovligt, og samtlige klubber skal køre med de samme priser for mænd og kvinder," siger Erling Brandstrup, sekretariatschef i Ligebehandlingsnævnet til ekstrabladet.dk.
Ligebehandlingsnævnet kan få klubben til at betale en godtgørelse til den forurettede, når en swingerklub har fået en mand til at betale mere.
Men det kræver, at den forurettede er mødt frem i klubben og har betalt den højere pris.
Nævnet har ikke kompetencer til at komme efter nogen af swingerklubberne. Og offentliggør heller ikke navnet på dem, der klager, eller navnet på den klub, der bliver klaget over.
Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet. Og Erling Brandstrup anbefaler mænd, der føler sig forskelsbehandlet, at klage.
Kilde: ekstrabladet.dk