Jeg er lamslået og målløs. Efter at have set Dags Datos afsløringer for åben skærm om de udviklingshæmmede må jeg sige, at det var afskyeligt og anstødeligt at følge personalets behandling af de nævnte beboere. Godt, at man nu i hele Danmark sætter fokus på den ydmygende og lede behandling af udviklingshæmmede beboere.
Bostedet Sjælør var et sandt helvede at opleve. Samtidig var det jo vanvittigt at se, hvorledes forstanderen på Sjælør prøvede at vaske hænder for åben skærm med venlige ord og bortforklaringer. Hun har altså det øverste ansvar og burde omgående fyres – ligesom flere af medarbejderne aldrig mere burde have adgang til at have med mennesker at gøre i erhvervs-sammenhæng.
Der skal handling til NU.