Siden ordningen med akutjob trådte i kraft, har der foreløbig været opslået 831 af slagsen, viser en kortlægning i Ugebrevet A4.
Men det er ikke alle steder i Danmark, det er til at komme i nærheden af et akutjob.
* 22 kommuner - blandt andre Hedensted, Rebild, Morsø, Skanderborg, Odder og Tønder - har ikke akutjob til de ledige.
* I 15 kommuner - blandt andre Albertslund, Solrød, Ikast-Brande, Haderslev og Kerteminde - er kun et enkelt akutjob opslået ledigt.
* I 50 kommuner har private arbejdsgivere ikke slået et eneste akutjob op.
* Hvert fjerde ledige akutjob kræver en akademisk baggrund.
* Der er flest akutjob inden for sundhed og omsorg samt kontor og administration. Der er færrest indenfor bygge- og anlæg, transport, jern- og metal samt nærings- og nydelsesmiddel.
Kilde: Analysebureauet Kaas & Mulvad har lavet optællingen af akutjob for Ugebrevet A4.
/ritzau/