Forskerne testede 100 hundredkronesedler. Der var narkotika på alle 100 sedler.
Det er resultatet af en undersøgelse på Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet, og folkene bag undersøgelsen er stærkt forundrede.
"Det overrasker da, at vi finder stof på alle sedler, siger sektionsleder Christian Lindholst til dr.dk
Selv helt nye sedler er på stoffer, og det er der en forklaring på. Sedlerne smitter ganske enkelt hinanden, når de ligger i tegnebogen, kasseapparatet eller i en stak under madrassen.
Man kan dog umiddelbart ikke blive påvirket af at slikke danske hundredekronesedler.
"Det er kun omkring 2 procent af sedlerne, der har et højt niveau af narkotika," siger Lindholst.