Når det nye studieår skydes i gang til september, kommer der til at sidde flere kommende folkeskolelærere på skolebænken.
Efter nogle år med lutter negative historier om konflikt, fejlslagen inklusion, lærerflugt og manglende forberedelsestid, er det tiltrængt gode nyheder for læreruddannelserne.
- Det virker jo ikke som det fedeste job at være lærer i øjeblikket, når man følger med i debatten. Alligevel er der flere, der gerne vil ind på studiet. Det kan man jo ikke være andet end glad for, siger Torben Theilgaard, vejleder og centerleder ved Studievalg København.
Antallet af lærerstuderende styrtdykkede med hele 37 procent fra 2012-2014, men i år er der optaget seks procent flere på læreruddannelserne end sidste år. I alt har 2.372 fået besked om, at de kan starte på lærerstudiet efter sommerferien.
Nye adgangskrav for lærerne
Fremgangen har flere årsager, vurderer Tove Hvid, der er dekan ved UCC og leder af læreruddannelsen på professionshøjskolerne.
- Først og fremmest er der ved at være ro på de fleste steder igen efter reformerne. Og det har der virkelig været brug for.
- Men en anden grund kan også være, at man med reformen af læreruddannelsen tiltrækker en anden gruppe af studerende, end dem vi har optaget de sidste 10 år. Vi får bedre kvalificerede og mere engagerede studerende, siger Tove Hvid.
For to år siden blev adgangskravene til læreruddannelsen nemlig skærpet, så man skal have et snit på mindst 7,0 fra den adgangsgivende eksamen for at være sikker på at komme ind.
Opfylder man ikke karakterkravet, så skal man søge ind på kvote to og gennem en optagelses-samtale for at komme ind.
Det har blandt andet betydet, at karaktergennemsnittet for de nye lærerstuderende er steget fra 6,2 i 2012 til 6,9 i år.
Karakterkrav skaber større prestige
Og et højere fagligt niveau kan være med til at tiltrække flere unge og skabe større prestige omkring læreruddannelsen, lyder det.
- Det er foreløbigt kun en seks procents stigning, og forhåbentligt bliver det mere i de kommende år. Men jo, jeg ser det som et tegn på, at vi er på rette vej, siger Tove Hvid.
Samme vurdering kommer fra Torben Theilgaard, centerchef ved Studievalg København.
- Det er helt klart, at for nogen betyder det noget, at man nu er udvalgt til at være lærer. Det er ikke længere alle og enhver, der kan komme ind, og det kan skabe en selvforstærkende prestige omkring studiet, siger han.
Studievejlederen peger samtidig på, at forsamtalen for ansøgerne på kvote to er med til at frasortere mange ansøgere, som ellers ville falde fra undervejs i uddannelsen.
De første undersøgelser viser, at over 20 procent slet ikke dukker op til forsamtalen og derfor bliver sorteret fra med det samme.
Også i den politiske arena har man bidt mærke i fremgangen for antallet af lærerstuderende.
Både uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) og tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) fremhæver den stigende interesse for læreruddannelsen, som en af de vigtigste ting ved årets optag på de videregående uddannelser.
Lærer-formand: Vi kommer stadig til at mangle lærere
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, glæder sig også over, at kurven er knækket. Men han understreger samtidig, at en stigning på seks procent ikke er tilstrækkeligt.
Han henviser til, at antallet af nyoptagne på læreruddannelsen er styrtdykket de seneste to år med 26 procent i 2013 og yderligere 14 procent i 2014. I det lys er årets stigning meget beskeden.
- Hvis man ikke gør det langt mere attraktivt at være lærer, så kommer Danmark til at stå med et kæmpe problem om nogle år. Der er allerede kommuner, som har svært ved at finde lærere til det kommende skoleår, og det vil kun blive værre, siger Anders Bondo.