Der er intet men i demokrati.
Alligevel ser medlem af Demokratiske Muslimer Fathi El-Abed intet problem i at mene, at Saddam Hussein styrede Irak på en måde, som de andre arabiske lande kunne have lært af. Under Saddam Hussein var der sikkerhed, social retfærdighed og etnisk ro.
»Som demokrat ville jeg aldrig råbe hurra for Saddams styre. Men måske var det én som ham, der skulle til for at holde sammen på landet,« siger Fathi El-Abed.
Han må tænke på den etniske ro, der opstod i de kurdiske landsbyer, efter at Saddam Hussein havde dræbt familierne i landsbyerne med giftgas.
Når han kan tage afstand fra Saddam Hussein og på samme tid mene, at hans socialpolitik var et eksempel til efterfølgelse, er der noget, der halter. En demokrat bør rose demokratiske landvindinger, ikke en isoleret side-effekt af et diktatur.
Adolf Hitler nedbragte også arbejdsløsheden, men ingen europæere ønsker sig af den grund tilbage til Nazi-tiden.
Det er anden gang, at Fathi El-Abed går i forsvar for anti-demokrater. Under Libanon-krigen i sommer udtrykte han sin sympati for det islamistiske Hizbollah, fordi bevægelsen sendte raketter ind over Israel.
Hvis Fatih El-Abed mener, at Irak var bedre under Saddam Hussein end i dag, må det være fordi, han mener, at frihed er for rodet for folket.
Der er ikke noget men i demokrati. Det bør der heller ikke være i Demokratiske Muslimer.