Det brager frem ad med beskæftigelsen i USA, hvor for 96. måned i træk er flere ansat uden for landbruget. Det viser det såkaldte kongetal fra USA ifølge AP. Samtidig er ledigheden på det laveste niveau i næsten 50 år.
Men selv om overskriften umiddelbart lyder god, er der udviklinger under overfladen, der får økonomer til at klø sig i håret.
I september blev der skabt 134.000 job uden for landbruget mod forventede 185.000.
Kim Blindbæk, der er makroanalytiker hos Sydbank, peger dog på, at i rapporten også er en opjustering af de to seneste måneder på samlet over 80.000.
De mange job flyder ind på arbejdsmarkedet i større fart end mængden af mennesker til besætte dem.
Dermed burde simpel økonomisk teori om udbud og efterspørgsel antyde, at lønnen på den i stigende grad eftertragtede arbejdskraft burde stige.
Men det gør den ikke, og det undrer økonomer mere, end at der fortsat skabes nye job i en lind strøm, skriver Danske Banks senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i sin vurdering.
- Det som i højere grad undrer økonomer er, at lønvæksten ikke har været stærkere, end den har været, når nu arbejdsmarkedet er strammet så meget til.
Selv om noget af den manglende stigning kan forklares med en lav forventning om inflation og en svag stigning i produktivitet, mener Mikael Olai Milhøj ikke, at det kan forklare hele forskellen.
Selv om cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg får lyst til at citere Kim Larsen og konkludere "blip-båt og gud, hvor går det godt", så peger han også på, at opsvinget ikke er jævnt fordelt.
- Faktisk blev der skabt hele 178.000 job i servicesektoren i september, men de modsvares af jobtab andre steder. Blandt andet i den for Trump så højt prioriterede industrisektor, der mistede 3000 job i september, som det også var tilfældet i august.
- Så det er på mange måder en dyr pris, USA betaler for den selvvalgte handelskrig med Kina, skriver han i en skriftlig kommentar.
Derudover er chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm bekymret for den økonomiske politik i landet.
- Der er ikke tale om, at Trump har leveret stribevis af reformer, der markant øger potentialet i amerikansk økonomi og derved holdbarheden eller længden på opsvinget. Tværtimod. Finanspolitikken beskrives vel bedst som uansvarlig.
I september lød den føderale stat i USAs gæld på 21.478 milliarder dollar. Det svarer til 107 procent af landets bruttonationalprodukt også kaldet bnp.
Bnp er en opgørelse af værdien af alle de varer og serviceydelser, der bliver solgt, minus værdien af de råvarer, der er blevet brugt til at producere dem.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.