Forældrene til en 13-årig forsvundet pige kan ånde lettet op. Hun er blevet kørt hjem efter et døgns forsvinden.
Ifølge Pol.dk har Syd- og Sønderjyllands Politi fundet pigen, efter hun blev set af et vidne på stationen i Brøns.
Pigen gik hjemmefra torsdag aften i deprimeret tilstand, og hun havde natten over slukket sin mobiltelefon.
Fredag kunne politiet dog spore et signal fra telefonen i Skærbæk, hvor pigen går i skole.