Studerende med depression, stress eller præstationsangst er et stigende problem.
På 10 år er antallet af studerende, der henvende sig til studenterrådgivningen, fordi de har psykiske problemer, vokset fra 1.800 sager om året til 5.200. Det skriver Jyllands-Posten.
Men antallet af psykologer, psykiatere og socialrådgivere, der kan hjælpe dem, er ikke fulgt med.
Derfor må mange studerende, der har det svært, enten gå til studenterpræsten eller klare sig selv.
Direktør for Studenterrådgivningen, Else-Marie Stilling, advarer om, at universitetrne mister mange studerende, fordi de ikke får hjælp, efter de er gået ned med flaget.
Hun forklarer, at et stigende pres fra familien, eget ønske om succes og politikernes krav om kortere studietid er med til at øge presset på de studerende.