Johnny Depp nyder at drikke et glas rødvin i selskab med ven og kollega, guitarist i The Rolling Stones, Keith Richards. Det udtaler film-stjernen til FemaleFirst.
"Jeg er en vin-mand, og jeg nyder et godt glas rødt. Så jeg får et glas vin og Keith får sin sædvanlige drink."
Depp er dog ikke altid helt klar over, hvilken slags alkohol der er i rullestenens glas.
"Jeg har ingen ide om, hvad der er i hans glas. Fordi det ligner et eller andet atomaffald. Og det er en blanding og en opskrift kun han selv kender til," fortæller Pirates of the Caribbean-stjernen.
Depp har tidligere spillet sammen med The Rolling Stones-legenden i den tredje Pirates of the Caribbean film, hvor rocklegenden spiller Johnny Depps far - kaptajn Grant Sparrow. Hans eneste skuespilrolle indtil videre.
47-årige Depp nyder dog stadig sin medspillers selskab i fulde drag, selvom han ikke ved, hvad han indtager.
"Han er en fascinerende mand. Jeg har kendt ham i lang tid. At få tid med ham på settet alene, hvor det bare er os to er en ren fornøjelse."
I dag begynder forsalget i Danmark til den fjerde piratfilm i rækken.
Kilde: FemaleFirst