Udenrigsministeriets håndtering af GGGI-sagen sluttede torsdag med kritik af tre embedsmænds ageren.
Ministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard, har samtidig iværksat en række initiativer, så en lignende situation ikke kan gentage sig.
Altså en situation, hvor i første omgang ministeren ikke bliver orienteret korrekt, og at medarbejderne så efterfølgende - da de opdager fejlen - ikke med det samme orienterer ministeren eller departementschefen.
For at lære af sagen er der siden december 2013 gennemført en række initiativer til forbedring af ministeriets processer.
- Vi har blandt andet introduceret et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem. Vi har etableret et indsatsteam til at aflaste særligt belastede kontorer, og vi har gennemført målrettet efteruddannelse med fokus på god forvaltningsskik.
- Og vi har i lyset af sagen også delt erfaringer med kolleger udefra - både fra offentlige og private virksomheder, skriver Ulrik Vestergaard i en pressemeddelelse.
Ministeriets håndtering af sagen fik sidste år den daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til at trække sig som minister. Det skete, da han fandt ud af, at han havde givet Folketinget forkerte oplysninger.
Christian Friis Bach fortalte således sine folketingskolleger, at han ikke kendte noget til godkendelsen af den grønne organisation GGGI's rejseregler, som gav organisationens formand, Venstres leder Lars Løkke Rasmussen, ret til at rejse på den dyre første klasse.
Hans svar faldt, efter at han havde rådført sig med ministeriet.
Først senere fandt embedsmændene ud af, at Friis Bach rent faktisk selv havde været med til at godkende underpunktet om rejsereglerne på et bestyrelsesmøde.
Men da de fandt ud af det, undlod de i første omgang at underrette ministeren og departementschefen om miseren.
Det var de pågældende forhold, der udløste kritik af de tre embedsmænd torsdag.
/ritzau/