Dåbsattesten afslører, at Dennis Knudsen nærmer sig 61 år, men hans nye spejlbillede fortæller en lidt anden historie.
For tre uger siden var Dennis Knudsen på operationsbordet, hvor han fik hvisket om ikke tavlen, så i hvert fald ansigtet, rent for ydre alderstegn.
På instagram viser han nu resultatet, som efter bare et par uger viser en yderst spændstig og stort set rynkefri Dennis Knudsen. Han må dog leve med et ordentligt ar fra den ene side af panden til den anden et stykke tid endnu.
Det forhindrer dog ikke kendisfrisøren i at passe sit job som frisør, som han allerede har genoptaget.
Selvom Dennis Knudsen skriver, at han er overrasket over, at han ikke har haft særlig mange smerter i forbindelse med den omfattende omrokering af ansigtet, har det ikke været helt smertefrit for hans pengepung.
Overfor Ekstra Bladet afslører Dennis Knudsen nu, at han har sluppet hele 140.000 kroner for sit spritnye ansigt.
Han forventer, at alle hævelser er væk om et par måneder, og så har han også en plan for at få fjernet det store ar i panden, som lige nu vidner om den store operation.
- Det bliver mindre synligt med tiden og bliver desuden korrigeret og fjernet med laser, men der skal lige gå lidt tid endnu, inden man kaster sig ud i det. Men det skulle gerne ende med bare at ligne en lille rynke i panden, siger han til Ekstra Bladet.
Du kan se Dennis Knudsens før- og efter-billeder her.