Over en million kroner om året. Så meget har Dennis Knudsen tjent på bare at bo i sit luksushus i Korsør med havudsigt og jacuzzi.
I hvert fald hvis det lykkedes ham at sælge den kæmpe hvide kasse, som netop er kommet på markedet.
Dennis Knudsen købte det knap 300 kvadratmeter store hus med fitnesscenter, pool og hjemmebiograf for lige godt tre år siden for 11.250.000 kroner.
Fredag blev det sat til salg for 14.995.000 kroner - 3.750.000 kroner mere, end han selv måtte punge ud med, da han overtog skødet.
Dennis Knudsen, som er far til tre små børn, fortæller til SE og HØR, at han drømme om at bruge noget af overskuddet på hussalget på at købe et hus i Thailand.
Han har netop tilbragt nogle uger i landet sammen med sine børn.
- Jeg har været ude og kigge på, om man skal investere i noget derude, siger han til SE og HØR.
Dennis Knudsen byttede i sin tid hovedstaden ud med Korsør for at give børnene strand, skov og græs.
Beliggenheden spillede også en rolle for frisøren, som dermed nemt kunne komme til både Fyn og Jylland, hvor han ofte har opgaver i forbindelse med hår og makeup til film og serier.
Han fortæller, at han endnu ikke har besluttet, hvor han og børnene vil slå sig ned, hvis huset bliver solgt, men han er muligvis ikke færdig med Korsør.
Se salgsannonce for Dennis Knudsens luksusvilla her.