For Dennis Knudsen har det seneste halve år budt på ikke bare en enkelt men to retssager, som knytter sig til kendisfrisørens kørekort.
Før jul blev han dømt i den meget omtalte sag, hvor han sidste sommer gik amok ved færgelejet i Aarhus. I den sag mistede han blandt andet retten til at føre bil frem til august i år, hvor han ville have haft mulighed for at generherve sit kørekort.
Men med en ny dom, som netop er faldet i retten i Næstved, må Dennis Knudsen vente endnu længere på at sætte sig bag et ret igen.
Ved dagens dom blev Dennis Knudsen frakendt sit kørekort i seks måneder. Derfor er der nu længere udsigter til at kendisfrisøren må køre bil.
Denne sag handlede om en hastighedsoverskridelse, som skete før nedsmeltningen ved færgelejet, men som først nu er kommet for en dommer.
Dennis Knudsen har tidligere forklaret, at han kørte 70 km/t i en 50 km/t zone, fordi han ikke havde opdaget, at fartgrænsen var rykket fra landzone til byzone.
De det drejede sig om det tredje klip i hans kørekort - de to andre han han angiveligt fået for at tale i mobiltelefon mens han kørte - blev sagen bragt for retten.
Og nu er dommen altså faldet.