- Dårlig stil.
Sådan beskriver ambulanceredder Dennis Kræmmer Hansen sin tidligere arbejdsgiver Falcks ageren over for de reddere, som i 2015 søgte over til konkurrenten Bios, der stod over for at skulle overtage ambulancedriften i Region Syddanmark.
Og det er han ikke ene om at mene.
Konkurrencerådet traf efter mere end tre års arbejde onsdag afgørelse om, at Falck anvendte ulovlige metoder og misbrugte sin dominerende position for at gøre det umuligt for det hollandske ambulanceselskab Bios at drive ambulancetjeneste i Region Syddanmark.
Ifølge rådet bestod Falcks strategi over for Bios blandt andet af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios.
Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til Bios, og samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for Bios at rekruttere reddere, vurderer Konkurrencerådet, som derfor vil melde Falck til Bagmandspolitiet.
Ikke i orden
En af de reddere, der valgte at skifte fra Falck til Bios, er Dennis Kræmmer Hansen fra Langeland. For ham kommer Konkurrencerådets afgørelse og punkterne i redegørelsen ikke som den store overraskelse.
Han er vred over, at Falck - efter hans mening - holdt fast på folk for at gøre det svært for Bios at komme godt fra start.
- Jeg har vidst det længe. Jeg kunne se det med mange af de ting, der blev meldt ud. Pludselig skulle man bruge rigtig mange folk andre steder, og man ville betale dem alt muligt for at køre derop. Hidtil havde der stort set ikke været penge til, at man kunne få en frugtordning hos Falck, men nu var der plads til det hele. Det, synes vi da, virkede lidt mærkeligt, siger Dennis Kræmmer Hansen.
Hvorfor tror du, at Falck gjorde det?
- For at holde kontrakten (ambulancekontrakten med Region Syddanmark, red.). Hvis de kunne holde på folk, så kunne de jo godt tælle, at så var der ikke nok til, at Bios kunne starte.
Hvad synes du om det?
- Det er ikke i orden. Det synes jeg er dårlig stil. Det havde været bedre at sige til medarbejderne 'held og lykke med det, vi håber I får det godt, hvor I skal være'.
14 år hos Falck
Allerede inden han skulle starte hos Bios i sensommeren 2015, oplevede han, hvordan tidligere kolleger kiggede skævt til ham. Og det på trods af at han havde været kolleger med mange af dem i flere år gennem sine i alt mere end 14 år som paramediciner hos Falck.
- Vi kunne godt mærke i overgangen, at mange af os, der havde valgt at sige, at vi ikke skulle være hos Falck mere, der kunne man godt mærke, at der ikke var den samme gode stemning omkring os. Jeg oplevede også flere kolleger, det fik jeg at vide efterfølgende, der faktisk var blevet truet, hvis de ville stoppe hos Falck.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de oplevede den utryghed, for det er jo trods alt et arbejde, vi gør for at passe på borgerne i Region Syddanmark. For os er det vigtigt at sidde i en ambulance og hjælpe folk - ikke så meget hvad der står på bilen, siger Dennis Kræmmer Hansen.
Han forklarer, at en del af kollegerne havde valgt at blive, og at andre havde valgt at prøve regionens nye ambulanceselskab, hollandske Bios, der nu for første gang skulle køre i Danmark.
Allerede dengang kunne han mærke, at der blev lagt kræfter i at kæmpe for den tiårige kontrakt på ambulancedriften, som Bios havde overtaget.
- Nogle havde valgt at blive, og andre ville gerne videre over til Bios. Og når Falck nu havde satset på at beholde ambulancekørslen, så ville de jo gøre alt for at beholde den. Det gjorde de så ved at påvirke deres ansatte.
Var det Falck, der stod bag det, eller var det kollegerne?
- Jeg tror, det var Falck, der prikkede til folks samvittighed og på den måde fik dem til at blive utrygge. Jeg oplevede også kolleger, der ikke turde søge Bios, for hvad ville Falck tænke om det? Det synes jeg er uheldigt.
Borgere troede på historierne
Konkurrencerådet skriver i sin afgørelse af sagen, at Falcks strategi over for Bios blandt andet bestod af - i det skjulte - at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere.
Og pressen var da også hård ved Bios i opstarten, og der var såvel mediehistorier som opslag og diskussioner på sociale medier, hvor det fremstod som om, at Bios ikke havde styr på situationen - heller ikke det faglige.
Det smittede af på borgerne og patienterne i regionen, som begyndte at tro på de mange historier.
- Jeg oplevede, at folk blev meget overraskede, når jeg fortalte dem, at jeg også havde været hos Falck, og at jeg var uddannet paramediciner og havde kørt ambulance i mange år. Der var både patienter og pårørende, som troede, at vi hverken kunne tale dansk eller vidste, hvordan vi skulle behandle folk. Men det var jo nogle af de historier, som gik. At vi ikke kunne noget som helst.
- Men det var jo de samme mennesker. De sad bare i nogle andre biler.
Hvorfor tror du, at folk havde den opfattelse?
- De havde læst alle mulige steder, og fået at vide i alle mulige medier, at det ikke fungerede, det her. Både i trykte medier, på fjernsyn og i radio fik man hele tiden at vide, at 'det her Bios, det fungerer ikke' - og så er det jo klart, at folk bliver utrygge.
Fantastisk ånd i Bios
På trods af alle problemerne oplevede Dennis Kræmmer Hansen opstarten hos Bios som rigtig god.
- Jeg oplevede ånden i Bios til at starte med som fantastisk god. Vi havde virkelig et godt sammenhold, og det står som noget af den bedste tid, som jeg har haft i ambulancetjenesten, fordi vi virkelig knoklede for at få det her til at køre. Så os, der var der til at starte med, vi var en slags pionerer, faktisk, fordi vi gjorde, hvad vi kunne for at få det her op at køre. Det er jeg faktisk ret stolt af.
De relativt mange reddere, der manglede for at vagtplanen kunne hænge helt rigtigt sammen, gav – som Dennis Kræmmer Hansen husker det - nogle hjemkørsler og indlæggelser, der var lidt længere tid om at blive kørt.
- Men jeg oplevede ikke, at der var akutkørsler, der blev forsinkede. Selvfølgelig var der ambulancer, der ikke kunne køre, for vi startede jo ud med halv bemanding, og det giver et pres på driften. Men til gengæld så arbejdede folk også rigtig meget, for vi ville jo rigtig gerne det her. Vi ville gerne have noget andet end Falck.
- Som jeg husker det, gav det ikke nogen forskel på responstiderne. Folk der var i fare og ringede 1-1-2 efter en ambulance, de oplevede ikke nogen ændringer.
Konkursen
Den intense kamp mellem de to ambulanceselskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark.
Bios gik efterfølgende konkurs i sommeren 2016, og regionen hjemtog ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd.
Dennis Kræmmer Hansen flyttede dengang med over i Ambulance Syd, hvor han fortsatte som paramediciner indtil sommeren 2018. I dag er han på deltid sundhedsfaglig visitator hos AMK-vagtcentralen og er altså en af dem, man får i røret, hvis man ringer 1-1-2. Derudover er han selvstændig i eget firma, hvor han afholder førstehjælpskurser.
Selv om forholdet til Falck blev noget anstrengt for Dennis Kræmmer Hansen, så har han ikke noget at udsætte på i hvert fald hovedparten af sine tidligere kolleger.
- Langt de fleste har jeg det fint med. Nogle af mine bedste kammerater arbejder ved Falck. Men der er også nogen, som jeg har kørt døgnvagt med i mange år, som når jeg har hilst på dem, når jeg har kørt i ambulancen, så har de vendt sig om. Det synes jeg er ærgerligt på grund af en sag som den her. På grund af et arbejde.