Helmut Kohl, som er død fredag i sit hjem i Ludwigshafen i en alder af 87 år, vil altid blive husket som genforeningskansleren.
Han sikrede sig en fremtrædende plads i efterkrigstidens europæiske historie som en fremsynet toppolitiker.
På grund af sine nære bånd til Frankrigs, USA's og Sovjetunionens daværende ledere fik Kohl med stor succes forhandlet Tysklands genforening på plads efter Berlinmurens fald i 1989.
Kohl var desuden en af de drivende kræfter bag euroen, som tyskerne byttede D-marken ud med.
Ingen anden kansler før ham formåede at sidde i så mange år ved magten - nemlig hele 16 år.
Det havde ingen tiltroet den kristeligt demokratiske lokalpolitiker fra den sydvesttyske delstat Rheinland-Pfalz, der gjorde sin entré på den politiske scene i Bonn i begyndelsen af 1970'erne.
Dengang var den uddannede historiker langtfra den statsmand, han i dag huskes som.
Men politisk snilde, vedholdenhed og stædighed førte ham efter otte år som ministerpræsident i sin hjemlige delstat og yderligere otte år som oppositionsleder i Forbundsdagen helt til tops i forbundsrepublikken i 1982.
Her fik han væltet den socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt ved et mistillidsvotum efter at have hevet dennes liberale regeringspartner over på sin side og indvarslet et "åndeligt-moralsk skifte" i vesttysk politik.
Den nuværende forbundskansler, Angela Merkel, er gået i lære hos Kohl, som satte skub i hendes politiske karriere efter genforeningen.
CDU's formand gennem 25 år lærte hende blandt andet kunsten at vente, til ens rivaler har gjort det af med hinanden, eller krisen er drevet over.
Og selv om Kohl aldrig var decideret elsket af tyskerne i sine rekordmange år som kansler, formåede han igennem mange år at mobilisere sit partis konservative bagland og vinde valgsejr efter valgsejr ved at holde Tyskland i den borgerlige og europæiske midte.
Ligesom mange andre politikere af sin generation var Helmut Kohl præget af Anden Verdenskrig.
Hans storebror faldt i krigen. Kohl slap kun for frontindsatsen, fordi han var for ung - noget han senere kontroversielt kaldte "den sene fødsels nåde".
- Tyskland bør også i fremtiden optræde beskedent i Europa, sagde Kohl i forbindelse med Romtraktatens 50-års dag i 2007
Her fremhævede han over for avisen Bild nok engang, hvor stor en historisk bedrift det var at lade tyskerne blive del af den europæiske familie igen efter krigen.
Selv om han hverken kunne engelsk eller fransk, kørte han et tæt parløb med stats- og regeringscheferne i Frankrig og USA.
Og et billede af Kohl og præsident François Mitterrand, der i 1984 hånd i hånd i Verdun mindes de faldne fra begge verdenskrige, er blevet selve symbolet på den tysk-franske forsoning.
Det var Kohls vision, at et genforenet Tyskland skulle føre til et politisk forenet og fredeligt Europa. Men Kohl var den sidste tyske leder, som talte om "Europas Forenede Stater".
Indenrigspolitisk tog den europæiske æresborger kun lige i begyndelsen af sin regeringstid fat på reformer, der kortvarigt satte skub i den økonomiske vækst.
Helmut Kohl selv følte sig ofte misforstået af det, han kaldte journalistmafiaen. Især da han i den sidste del af sin politiske karriere mange steder blev mødt med vrede tilråb fra utilfredse vælgere.
Navnligt i det østlige Tyskland styrtdykkede genforeningskanslerens popularitet, da problemer med arbejdsløshed kom til at præge store dele af det tidligere DDR.
Kohl har siden erkendt, at han var for optimistisk, da han før genforeningen i 1990 lovede østtyskerne "blomstrende landskaber".
- Men uanset hvad ser jeg stadig på Murens fald og genforeningen med meget stor lykke. For jeg vidste, at denne lykkelige begivenhed ville få stor indflydelse på den europæiske enhed, og at vi nu var på vej ind i en tidsalder med fred i Europa.
- Jeg synes stadig, at det er helt fantastisk, at nutidens unge vokser op i fred og frihed - noget, som aldrig tidligere har været tilfældet i Europa, har han sagt.
To år efter Kohls afgang fik eftermælet dog alvorlige skrammer i 2000.
En skandale om ulovlig partistøtte fik hans forhenværende "lille pige" Angela Merkel til at vove opgøret med den indtil da almægtige Kohl.
Den nuværende kansler var med til tvinge Kohl fra posten som CDU's æresformand, fordi han nægtede at røbe, hvem han havde modtaget over to millioner D-mark i ulovlige støttebidrag fra i årene 1993-1998.
End ikke bødestraf fik Kohl til at bryde sit såkaldte æresord over for bidragyderne.
Hemmeligheden tager han nu med sig i graven. Selv mente han, at partistøtte-skandalen kun havde sekundær betydning sammenholdt med hans indsats som regeringsleder.
- Jeg er taknemmelig for den historiske chance til at præge politiske beslutninger, som havde overordentlig stor betydning for den tyske og den europæiske historie, understreger han i sine bestseller-erindringer, der er udkommet i tre bind.
Hans sidste år var præget af et svigtende helbred, og Kohl var lænket til kørestolen efter et fald i sit hjem i februar 2008.
Samtidig tyngede det ham, at hans hustru gennem over 40 år, Hannelore, i 2001 tog sit eget liv efter flere års kamp mod en lysallergi.
Men han nåede at oplevede en ny lykke med sin anden kone, den 34 år yngre Maike Richter, som i sin tid arbejdede for ham i kanslerministeriet.
Ud over hende efterlader han sig to voksne sønner fra første ægteskab.
/ritzau/